Sanseløst Mange Krusseduller? Hvad er SMK for dig? Gi’ dit svar på smk.dk. Dette er ordene på en farvestærk kampagne, der de seneste uger har fanget min opmærksomhed, når jeg forfrossen har cyklet rundt i Københavns gader. Hvorfor er SMK mon optaget af brugernes kreativitet? Jeg har stillet Lise Korsgaard, Kommunikationschef på SMK/Statens Museum for Kunst fem spørgsmål om deres arbejde med at åbne op for dialog og udvikle museet sammen med deres publikum.
1. Hvad er det mest interessante omkring at tænke publikum aktivt ind i arbejdet?
På SMK opfatter vi formidling som en fælles erkendelsesproces, der foregår mellem publikum og museum, så i den forstand er mit første svar ganske enkelt, at publikum er en fantastisk ressource at benytte i arbejdet for at skabe nye erkendelser – og en ressource, der kan kaste nyt lys over vores eget stof og få åbnet vores øjne for vinkler, vi selv er blevet blinde for. Derudover synes jeg, at vores arbejde med inddragelse af publikum er en meget vigtig kilde til kreativ inspiration. Vores publikum husker os på mange måder på den umiddelbare begejstring for kunsten, som er drivkraften i en organisation som vores.
2. Hvordan påvirker publikumsbidrag din rolle og jeres organisering?
Først og fremmest mere og mere. Vi har en meget klar ambition om, at inddrage vores publikum i stadig større grad og at videreudvikle den dimension, der lægger vægt på handling og deltagelse fra brugernes side – som projekter som kampagnen ”Hvad er SMK for dig” er eksempler på. Desuden er vi meget optaget af vores indsamling af viden om publikum, der dels skal gøre os klogere på, hvordan vi fremtidssikrer vores tilbud, dels på hvorfor folk enten vælger eller ikke vælger at besøge museer. Den viden ser jeg på mange måder som fundamentet for involvering af publikum – og for det at tænke publikum længere ind i en organisation. Hvis jeg skal forsøge mig med et mere konkret svar, så kan man sige, at publikums bidrag i højere og højere grad tvinger os til større åbenhed – både i vores processer, men også i opfattelsen af museet og vores eget virke.
3. Hvis du skulle samarbejde med en anden offentlig myndighed om ‘samproduktion’, hvem skulle det da være og om hvad?
Jeg ser ikke mange grænser for samarbejder omkring samproduktion. Lige nu er vi i gang med udviklingen af et samarbejde med Metroen omkring inddragelse af publikum, og det synes jeg er et strålende eksempel på samarbejder mellem to meget forskellige typer af institutioner. Der hvor jeg især ser et potentiale er dog inden for den type samarbejdspartnere, som har sit afsæt i miljøer og befolkningsgrupper, som det kan være svært at nå som museum. Vi har en offentlig forpligtelse og et stort ønske om at være noget for alle danskere, men som museum kan det være endog meget svært at insistere på vores relevans for befolkningsgrupper, der i udgangspunktet ikke orienterer sig i forhold til museer. Vi vil utroligt gerne etablere samarbejder der på den måde kan være med til at undersøge museets rolle i medborgerskabsdebatten og i forhold til livslang læring.
4. Hvad vil du ønske, det offentlige i Danmark skulle være kendt for? Kunne det være en brugerinvolverende / samproduktionsopgave?
Ord som dialog, åbenhed og samarbejde er noget af det som danskere på mange måder får ind med modermælken, og jeg mener derfor vi har et meget stort potentiale i forhold til at tænke netop brugerinvolvering og samproduktion ind i mange dele af samfundet. Det sjove er jo, at man kan undgå at lave utroligt mange fejl, hvis man har en åbenhed i sine processer, så bare det forhold gør det jo attraktivt at tænke brugerinvolvering ind i flere forhold.
5. Og dine mest spændende links til ’samproduktion’ / brugerinvolvering i din branche?
Et eksempel fra min helt helt egen verden er projektet Unges Laboratorier for Kunst her på museet, hvor unge frivillige udforsker kunstens verden i samarbejde med museet og mange andre typer af partnere. Et af de seneste eksempler fra produktioner, der er kommet ud af det projekt er den brugerdrevne app ”Tales”, hvor man kan skabe historier i ord og billede på sin smartphone, og også fortælle videre på andres historier. Fortællingerne deler man i Tales’ online forum, hvor man får umiddelbar respons fra andre brugere, som igen kan føre stafetten videre og udfordre til nye historier. Et andet eksempel, som heller ikke befinder sig langt fra min egen gadedør, er Københavns Museums store projekt VÆGGEN, der igennem et par år har givet københavnere og besøgende i byen mulighed for at gå på opdagelse i Københavns historie og at bidrage til den store fortælling med deres eget indhold. Et tiltag, der har flyttet museet langt ind i det 21. århundrede, og som har haft kæmpe stor betydning for museets profil og publikumssammensætning.
Læs mere på
Københavns Museums projekt VÆGGEN
