Tit får jeg spørgsmålet: Hvad laver man så som antropolog? Det dukker ofte op i (sviger)familiesammenhænge, men også gamle gymnasiekammerater kigger lidt forvirret på mig, når jeg siger, at jeg læser antropologi. Og lad det være sagt, antropologer har historisk set ikke markedsført sig selv og deres kompetencer særlig effektivt i bredere kredse.
Derfor vil jeg her på MindBlog skrive en lille føljeton, der sætter fokus på antropologiske metoder og kompetencer. Antropologien er blevet – og bliver det stadigt – mystificeret i alt for høj grad, men faktisk er der ikke meget hokuspokus ved det. Første afsnit lægger blødt ud med antropologiske metoder i erhvervslivet.
Antropologiske metoder on a shoestring
På trods af antropologernes lidt ensomme status har årgangene, der læser faget på universiteterne vokset sig store, og efterhånden findes antropologerne i flere afkroge af private og offentlige organisationer, det være sig Microsoft eller Rigspolitiet. Antropologerne er nemlig på det sidste – måske af nød – blevet bedre til at sælge deres kompetencer til erhvervslivet.
Det er ikke mindst interessen for de antropologiske metoder, der er begyndt at slå igennem til flere sektorer. Antropologer er nemlig trænet i at undersøge problematikker inden for et mere eller mindre afgrænset felt, og det har flere organisationer kunne se værdien af.
Antropologer foretager ofte en nidkær indsamling af kvalitativt data – via fx interviews, observationer og deltagelse i aktiviteter – for at finde ud af, hvilke kulturelle og sociale forhold, der gør sig gældende inden for et bestemt område. Især kombinationen af deltagelse og observation er et særkende blandt antropologer, da den giver et indgående kendskab til den aktivitet man deltager i.
Xerox: Erhverslivets antropologiske pionerer
Et klassisk eksempel er Xerox, der producerer kopimaskiner i hele verden. I 80′erne ansatte de et hold antropologer til at observere deres reparatørers arbejdsforhold. Antropologerne og fandt ud af, at den løse snak over frokostbordene var et vigtigt sted hvor viden blev delt mellem de ansatte, og gode råd og tips blev givet videre.
Det var altså ofte kollegaerne, der i sociale sammenhænge bidrog til løsning af problemer, og ikke tekniske manualer eller instruktioner. Resultatet blev, at reparatørerne blev udstyret med walkie-talkier, så deres kommunikationsmuligheder blev markant forbedret. Markant forbedret blev også deres effektivitet i deres arbejde.
Det er ikke sikkert at Xerox’s medarbejdere selv var opmærksomme på, hvor stor en indflydelse frokostpauser havde. Hvis man havde spurgt reparatørerne hvad der var vigtigt i deres arbejde, så havde de måske ikke troet, at man var interesseret i deres frokost. Det kom man ud over ved at bruge kombinationen af deltagelse og observation.
Next practice: Anthropology
Der vil helt sikkert komme flere antropologer til, ikke mindst i innovationskredse. Til sommer begynder elitekandidatuddannelsen Anthropology & People-Centered Business ved Københavns Universitet, som vil gøre studerende endnu bedre klædt på til at komme ud i offentlige og private virksomheder. Så fortvivl ikke næste gang du støder på en antropolog på arbejdet eller til familiejulefrokosten. Følg i stedet med på denne blog, hvor vi i de kommende måneder vil dykke yderligere ned i antropologien.
