Som jeg beskriver i et andet blogindlæg, har vi i MindLab snakket om, hvordan vi kan præsentere virkeligheden i en forholdsvis rå og direkte form. I et pilotprojekt, som MindLab har gennemført sammen med bl.a. Forbrugerstyrelsen, har vi haft mulighed for at afprøve en ny metode, hvor virkeligheden kan præsenteres for vores kolleger i en næsten rå, men stadig styret form. Metoden kalder vi radiomontage.
Forbrugerstyrelsen er projektledere på projektet, der skal se på, hvordan man kan hjælpe forbrugerne til at handle på måder, der skaber mere konkurrence blandt virksomhederne. De bad os hjælpe dem med at lave en kvalitativ undersøgelse, for at afdække forbrugernes barrierer for at handle konkurrencerigtigt.
Vi valgte at invitere journalisten Johanne Mygind ind, til at hjælpe os med at bruge radiomontagen som metode. Radiomontage er grundlæggende en sammenklippet, journalistisk historie. I vores tilfælde er montagen en sammenklippet fortælling, der er bygget op omkring aktantmodellen, om en forbrugers handel og den kontekst handlen foregår i.
Radiomontagen giver mulighed for at fortælle den historie, vi har hørt hos vores informanter. Den bliver fortalt med informantens egne ord og stemme, men pointerne bliver fremhævet og sat ind i en fortællemodel, der engagerer lytteren. Vores kolleger får på den måde adgang til de virkelige mennesker, med deres skæve vinkler og personlige pudsigheder. Samtidig har vi som facilitatorer mulighed for at fokuserer på de pointer, vi mener er centrale.
Metoden havde i høj grad den ønskede virkning. Projektgruppen blev under en workshop præsenteret for otte montager, produceret ud af de syv interview. Deltagerne blev med det samme engageret i de syv informanter. De forstod ikke bare handlingsforløbet, men i høj grad også informanternes baggrund og personlighed. De havde derfor let ved at leve sig ind i informanternes livsverden og se problematikken fra informanternes side. Det førte i første omgang til en god fælles analyse af informanternes barrierer for at handle konkurrencerigtigt. I anden omgang gav det en række kreative bud på, hvordan vi fra det offentlige kunne afhjælpe barriererne.
Metoden skabet på den måde det engagement, den empati og den energi, som vi havde håbet på. Det er dog interessant at overveje, hvilke krav metoden stiller til analysearbejdet. Hvordan sikres det, at man ikke bliver opslugt i den enkelte informants individuelle historie? Hvordan sikre vi en analyse der løfter blikket?
Et greb er naturligvis, at præsentere en virkelighed, der peger på nogle gennemgående pointer. Et andet greb er at sikre, at deltagerne i dele af processen ser på tværs af de enkelte informanter og evt. inddrager anden viden.
Vores forsøg med radiomontage var helt klart en succes. Vi vil derfor arbejde videre med metoden og undersøge, i hvilke sammenhænge radiomontage i særlig grad kan være anvendelig i innovationsprocesser.
