Dette blev afprøvet i det tværministerielle projektledernetværk for innovation og brugerinddragelse d.1. oktober i MindLab. Her blev eftermiddagen brugt på i fællesskab at udvikle kriterier for “den gode metode” og dernæst beskrive metoder, som bliver en del af en ny innovationsguide på internettet. De følgende kriterier afspejler resultatet af dagens arbejde:
Klart formuleret formål: Det skal være helt tydeligt, hvad metoden går ud på, hvilke behov, der “udløser” metoden, og hvordan metoden kan hjælpe.
Systematik: Skal metoderne være ustrukturerede, fordi vi arbejder med innovation? Tværtimod. Det er muligt at være struktureret – også når der arbejdes innovativt. Derfor skal metoden skal gå systematisk til værk i forhold til den opgave, der skal løses.
Refleksion over forholdet mellem analyse og fortolkning: I en kompleks verden er det ikke muligt at lave tilbundsgående analyser af alt. Derfor kan det være en nødvendighed at give plads til intuition og fortolkning. Analyse er typisk mest bagudrettet og fokuserer på enkeltelementer og deres indbyrdes sammenhæng. Fortolkning fokuserer på betydningen og implikationerne af analysen, og den er derfor mere fremadrettet og central i innovationsarbejde. Valg af metode skal derfor afspejle en bevidst sondring mellem analyse og fortolkning.
Udbytte står mål med ressourcer. Der skal være en rimelig sammenhæng mellem det udbytte metoden giver, og de ressourcer, der anvendes på metoden. Desuden skal metoden også være realistisk i forhold til tid samt materialer og skal inkludere eventuelle støtteredskaber.
Etik: Metoden skal være etisk forsvarlig – fx i forhold til omgang med fortrolige oplysninger og metodens indvirkning på organisationen eller de informanter, den bruges på. Den må gerne udfordre og provokere, men ikke afskrække den organisation eller de mennesker, der “udsættes” for den.
Det var nogle af de kriterier, vi diskuterede. Mangler vi nogle? Kom med dine input!
