Set og hørt nationalt og internationalt

Strategisk design i Helsinki

Af Runa Sabroe 8 juni 2011

Finsk design er mere end Marimekkos farvestrålende blomsterunivers og Aaltos stramme funktionalisme. Finland er på mange måder foregangsland, når det kommer til strategisk design. MindLab har besøgt Helsinki.

”Hvorfor vente, hvis man kan gøre det nu og gøre det selv?” spørger Kalevi Ekman, direktør på Aalto Design Factory, Helsinki, da MindLab lægger vejen forbi. Design Factory er en sammensmeltning af designskolen, teknisk universitet og business school og har eksisteret lidt over to år. Her arbejder de med design og underviser i design i alle afskygninger.

På Design Factory synes de fleste at gøre deres bedste for at leve op til Ekmans motto. Da MindLab ankommer, er alle væggene i ankomsthallen eksempelvis ved at skifte farve fra hvid til henholdsvis sort og rød. Et større hold internationale studerende er ved at indtage deres frokost selv samme sted. Ingen synes at tage notits af malerbøtter, høje stiger og andet udstyr, som er taget i brug til den ikke ubetragtelige renovering. Som et fysisk bevis på at stedet altid er under forandring.

Eller som når nogen af de studerende udvikler et nyt videolink-udstyr og sætter det op i opholdsstuen/køkkenet/kaffestuen, linker det til den nystartede søsterorganisationen i Shanghai og til sidst erklærer, at det skal være tændt 24 timer i døgnet. Så skulle det potentielle problem med de enorme fysiske afstande mellem de to organisationer være løst!

Design Factory synes at være et levende bevis på, hvad design kan. Hele stedet summer af en gejst, hvor man lokaliserer et problem og uden så meget tøven benytter designmetoder til at udvikle løsninger i en eller anden form. For så bagefter at gøre det bedre og måske give det en ny form. Måske er det her kimen til vellykket udvikling ligger. Denne grundlæggende lyst og vilje til at eksperimentere, som stedet bygger på.

At bruge design som strategisk værktøj er overskriften for Sitras nystartede designenhed, Design Lab, som MindLab også besøgte. Sitra er solidt placeret på toppen af Helsinki med en udsigt, hvor det føles som om, man kan se alle kroge af byen. Som en manifestation af DesignLabs mål om at bruge designmetoder til at gen-tænke systemet og på den måde komme frem til nye løsninger. Her ser man bogstavelig talt det hele fra oven.

Sitra er fondsfinansieret og var egentlig en gave til det finske folk på 50 årsdagen for uafhængigheden og har således eksisteret siden 1967, men det er nyt, at de arbejder med strategisk design.

Bryan Boyer er medlem af designteamet og fortæller, at de arbejder med at bruge design, ikke til at give fysisk form til objekter, men til at skabe en bedre platform for beslutninger. Eksempelvis har Design Lab kastet sig over nogen af Finlands brændende udfordringer, som den stigende ældrebyrde. Designteamet samler 20 af landets bedste folk indenfor emnet i op til en uge og afkræver dem ved ugens afslutning prototyper på nye løsninger på problemet. Ikke endegyldige nye løsninger, men foreløbige og kvalificerede bud.

Emner: Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

Du milde kineser – hvordan ruster vi bedst de kommende generationer til fremtiden?

Af Anna Helene Mollerup 25 marts 2011

Den kinesisk-amerikanske Yale-professor og mor Amy Chua har med sin bog ”Battle Hymn of the Tiger Mother” sat gang i en længere debat om opdragelse og uddannelse. Debatten om vestlig rundkreds-pædagogik kontra østlig disciplin har grebet om sig, fordi den dybest set handler om, hvordan vi bedst muligt ruster vores børn og børnebørn til at forvalte fremtidens vestlige samfund og bevare vores høje levestandard, når boomende asiatiske økonomier fortsat øger den globale konkurrence.

Som moderne forældre kan man ikke sige sig fri for at blive ramt af historien om, at Chuas børn set i bakspejlet selv synes, det har været skønt at blive pacet frem (til blandt andet en optræden i Carnegie Hall som 16 årig og en lovende tenniskarriere). Hvem ved, med en anden tilgang ville junior måske være på vej i Lars Ulrichs fodspor i stedet for at lade trommesættet samle støv i kælderen, fordi det kostede en ikke helt indregnet indsats at blive så god, at det faktisk kunne drives til noget. Men når man til daglig arbejder med innovation og nytænkning i forhold til, hvordan vi håndterer de langsigtede udfordringer, Danmark og mange andre vestlige lande står overfor, har debatten kun resulteret i undren.

I et erhvervspolitisk vækstperspektiv er der i Danmark bred enighed om, at globaliseringen ikke skal håndteres ved at konkurrere med eksempelvis Kina og Indien på deres præmisser. Vi skal tænkte smart og satse på at tilføre de produkter og services, vi vil sælge, viden og merværdi, som gør, at de kan bære en højere pris på et globalt marked. Vi skal satse på at opbygge særlige styrker eksempelvis indenfor miljø- og velfærdsteknologi. Og vi skal udnytte, at vi har en stor offentlig sektor, som kan hjælpe væksten på vej gennem øget samarbejde med private om udvikling af produkter og løsninger, som også udlandet vil være interesseret i.

Derfor er det så vigtigt med nye innovationsformer, brugerinddragelse, strategisk design, design thinking, rapid prototyping, co-creation, offentlig-privat innovationssamarbejde og alle de andre buzzwords, vi interesserer os for i MindLab. For det er alt sammen værktøjer, der kan hjælpe os med at knække koden i forhold til at realisere de flotte intentioner.

Men værktøjer skal anvendes af nogen for at kunne opfylde deres funktion, og de ’nogen’ er ledere og medarbejdere i såvel det private erhvervsliv som offentlige institutioner. For at indfri forventningerne og høste succeserne, skal de i fremtiden kunne gabe over særdeles komplekse og tværgående problemstillinger og orkestrerer forandringsprocesser, hvor løsninger skabes sammen med, ikke for, de centrale aktører, kunder og brugere. Det betyder, at tillid, åbenhed, gennemsigtighed og professionel empati bliver strategiske nøgleord for enhver håbefuld organisation i fremtiden. At agere i dét farvand lærer man ganske simpelt ikke gennem kæft, trit og retning, hvad enten det er derhjemme eller i skolen. Så er skolens cafeteria en bedre læreplads, som David Brooks påpegede i NY Times. Debatten om øget faglighed og mindre af ’det sjove’ er i mine øjne helt forfejlet. Det ene udelukker eller ophæver ikke automatisk det andet.

I MindLab siger vi, at man ruster sig til fremtiden ved at øve sig på fremtiden, og hvor er det mere oplagt at få lov at øve sig end gennem skolegang og uddannelse? De udfordringer vi står overfor taget i betragtning, er det ærgerligt, at Amy Chuas bog herhjemme ikke har givet anledning til fornyet debat om nytænkning og reformer i skole- og uddannelsessystem, som kan ruste de kommende generationer til at håndtere disse udfordringer.

Emner: Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

Befolkningen – en prototype?

Af Nina Holm Vohnsen 24 februar 2011

Hvis en ‘prototype’ er et ufærdigt trin i en iteration på vej mod et endeligt produkt, kan man da sige, at folket i udviklernes (regeringen / NGO’en / HR afdelingen) øjne altid er i beta? Hvis vi antager at genstanden for offentlig sektor udvikling er en prototype, hvad giver det os da – praktisk og intellektuelt – at anskue befolkningen sådan?

I starten af november var jeg til en konference i Madrid, som udforskede begrebet prototype i forhold til kultur og sociale relationer. Hvordan prototyper man en social relation? Kan man prototype demokrati? Hvad er styrken ved begrebet frem for andre begreber? Oplægget til konferencen kan findes på bloggen her, som er redigeret af tidligere journalist og nuværende PhD studerende i antropologi Adolfo Estalella.

Blandt alle de tanker, som blev præsenteret over de to dage konferencen varede var der især to, som jeg bed mærke i. Det ene tanke kom fra Fred Turner, som holdt oplæg om samarbejdet mellem ‘the counter culture’ and det amerikanske militær under udarbejdelsen af ‘the Pepsi Pavillion‘ på EXPO ’70 in Japan. Turner beskrev samarbejdet, som en prototypning af mulige samarbejdsformer mellem aktører, som normalt stod langt fra hinanden politisk og værdimæssigt. En prototype i hans forståelse er “something you build to throw away but you do it in order to pawe way for other possibilities.” Den anden tanke udsprang af et udsagn, som faldt i forbifarten eller måske fandt jeg selv på det, og handlede om ‘the public’, eller offentligheden / befolkningen, som en prototype. Det harmonerer med John Dewey’s teoretisering af ‘the public’ som en størrelse der ustandseligt skal genopdages – befolkningen som ufuldstændig og i ustandselig forandring.

Det fik mig til at tænke anderledes om det forsøg med aktivering af sygedagpengemodtagere, som min egen forskning har fulgt. Den kvantitative evaluering af forsøget er for nyligt blevet offentliggjort, men den konklussion, at forsøget ikke blot er væsentlig dyrere end den normale indsats, men at det ikke fører til en forkortelse af sygedagpengeperioden, sådan som forsøgets hypoteser antog. Fremfor blot at anskue forsøget for (ud fra den kvantitative evaluering) at være en ‘fiasko’, kunne man i Fred Turners optik anskue forsøget som en prototype, som nok bliver smidt væk, men som samtidig gør, at vi kan forestille os andre typer af samarbejder og konstellationer end vi kunne før.

Brugerinvolvering er en stil, ikke en metode!

Af Jakob Schjørring 23 september 2010

Her for 14 dage siden var jeg i Tokyo for at dele MindLabs erfaringer ved konferencen ”Ethnographic Praxis in Industry” (EPIC). EPIC er en årlig begivenhed, hvor fagfæller inden for den antropologiske tilgang til innovation samles fra hele verden for at inspirere hinanden og for at tage en status på, hvilken retning feltet bevæger sig.

Mine forventninger til konferencen var nok, at jeg skulle ned og få fyldt min værktøjskasse til brugerinvolvering endnu mere op, og derfor var jeg faktisk i starten lidt skuffet over præsentationerne. For det handlede ikke så meget om den nyeste brug af video eller designspil til at blive klogere på brugerne. Fokus var mere på, hvad essensen af etnografi i det hele taget er for en størrelse, og hvad dets unikke bidrag er til innovation.

En gang halvakademisk snik-snak uden de store praktiske konsekvenser tænkte jeg, indtil en af oplægsholderne pludselig hev et citat af selveste Bruce Lee frem i sin argumentation:

“I fear not for the man who has practiced 10.000 kicks once, but I fear the man who has practiced one kick 10.000 times”

Citatet ramte mig lige midt i min faglighed, for pludselig gik det op for mig, at mit entydige ønske for konferencen – at tilegne mig endnu flere konkrete værktøjer til brugerinvolvering – i virkeligheden er en tendens, som risikerer at reducere værdien af brugerinvolvering. Den tendens handler om, at brugerinvolvering i manges øjne er en lang række metoder, som det bare handler om at læse op på og gennemføre, lidt på samme måde som hvis man laver mad fra en kogebog uden i øvrigt at have forstand på gastronomi.

Selvfølgelig kan man lave et hæderligt måltid ved at følge en opskrift, men det er først når opskriften bliver udført med faglighed, at resultatet for alvor bliver godt.

Mit budskab er, at fagligheden ”brugerinvolvering” ikke handler om størrelsen af ens metodeværktøjskasse, men i stedet om at have en bestemt stil, som gennemsyrer den måde, vi bruger alle de mange konkrete metoder på. Man kan sagtens træne sin brugerinvolveringsstil ved konstant, at lade den komme til udtryk igennem nye metoder. Men uden stilen som konstant og dermed det, vi træner igen og igen, så ender vi som den person, som Bruce Lee ikke har meget til overs for: Manden, der bare har prøvet 10.000 spark én gang. Og så bliver brugerinvolvering aldrig det, som for alvor kan bidrage til at skabe banebrydende, nye løsninger for samfundet.

Hvad kendetegner så brugerinvolveringens stil? Mit relativt simple bud er, at brugerinvolveringens stil er at forstå mennesker. Det betyder:

• At have fokus på, hvad der sker i praksis.

• At bevare en åbenhed i fokus og altid stille flere spørgsmål.

• At være bevidst om sit eget perspektiv.

• At have empati.

• At have fokus på kontekst.

Jeg vil opfordre alle, der arbejder med brugerinvolvering til at tænke over, hvad der er jeres brugerinvolveringstil, som er konstanten på tværs af jeres projekter, og dele det her på bloggen.

Emner: Mindlabs erfaringer | Set og hørt nationalt og internationalt
1 kommentar

Får Australien verdens mest nytænkende offentlige sektor?

Af Christian Bason 9 marts 2010

Vi har det med at mene at vi i Danmark har verdens mest moderne og innovative offentlige sektor. Men jeg tror vi er på vej til at blive overhalet fra den anden side af jorden. I Australien har delstaten Victoria, som har samme befolkningstal som Danmark, i forrige uge lanceret en ambitiøs Innovation Action Plan, der er målrettet statens offentlige ansatte. Planen, som er underskrevet af samtlige Victorias topembedsmænd, rummer fire initiativer.

vps

For det første lægger handlingsplanen op til at skabe stærke forbindelser mellem mennesker, ideer og muligheder. Det er et forfriskende bud på offentlig innovation at nytænkning ikke kun handler om at tackle problemer, men også om at skabe ny værdi. I australsk aftapning handler det ikke mindst om at anvende nye sociale medier (web 2.0) teknologi til at sætte strøm til udvekslingen af ideer og samspil på tværs af embedsværket.

Planens andet element er at bygge innovations-kapacitet. Målet er at booste træning og udvikling af statens medarbejdere og understøtte en innovationskultur, herunder ved at anvende længerevarende indstationeringer af medarbejdere på nyskabende projekter på tværs af forskellige forvaltninger. Endelig overvejer man en mere permanent organisatorisk forankring af innovationsarbejdet – blandt andet baseret på erfaringer fra Victorias justitsministerium, som allerede har skabt en Innovation and Strategy Unit.

Det tredje initiativ handler om at stimulere innovation og belønne god praksis. Victoria vil nu etablere en række projekt-udfordringer, eller ’Challenges’ som teams af embedsmænd kan prøve at tackle, og hvor belønningen er en personlig præsentation over for statens premierminister John Brumby. (Man overvejer også at belønne vinderne med en iPod; men som en spøgefugl kommenterede, så lad være med at give folk valget mellem de to; så vælger de bare musikafspilleren…)

Sidst, men ikke mindst vil Victoria åbne op for en langt friere anvendelse af data på tværs af den offentlige sektor; første skridt er etableringen af en business case for hvordan det teknisk og juridisk kan lade sig gøre.

Er Victoria er planen på vej til at kunne kalde sig den offentlige forvaltning i verden der arbejder mest systematisk med innovation?

Emner: Innovation | Set og hørt nationalt og internationalt
2 kommentarer

Borgerinvolvering på Nørrebro

Af Jakob Schjørring 14 januar 2010

Jeg har før talt for, at der ligger et stort, uudnyttet potentiale i at rykke brugerinvolvering ud i det offentlige rum så man involverer brugerne “on the fly” i stedet for på forhånd at aftale tid til interviews og observation.

På Nørrebrogade 58 i København kan du frem til slutningen af januar se resultaterne af kunstprojektet “Nørrebrodagbog”, som er et konkret eksempel på brugerinvolvering i det offentlige rum. Kunstnerne har bygget i alt seks “dagbogsstationer”, som har været placeret rundt omkring på Nørrebro i løbet af november og december 2009. I dagbogsstationen har forbipasserende borgere kunne nedfælde deres tanker i en dagbog eller indtale dem på en telefon. Overraskende mange borgere har taget ideen til sig og delt ud af deres tanker og oplevelser.

Kunstprojektet har ikke haft til formål at byudvikle Nørrebro, men “at Nørrebro kan komme til at lære sig selv bedre at kende”. Min vurdering er, at man sagtens kunne gentage projektet i et udviklingsprojekt, hvor man blot stillede nogle lidt andre spørgsmål til borgerne, som de kunne forholde sig til i dagbøgerne. Ideen er hermed givet videre.

Er der andre der har konkrete eksempler der kan inspirere til, hvordan brugerinvolvering i det offentlige rum kan gribes an, så del dem her på bloggen!

En dagbogsstation ved søerne i København.

Invitation til at bidrage til nørrebrodagbogen

En historie fra dagbogen. Se flere eksempler her!

Emner: Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

Kreative tal?

Af Rasmus Kolding 8 december 2009

Tidligere på året havde vi designeren Manuel Toscano på besøg i MindLab, og han holdt et rigtig inspirerende oplæg om, hvordan man kan gøre statistik inspirerende og ”følelsesmæssigt overbevisende”. Hans case var FN’s rapport om klimaforandringer, og hans designfirma havde lavet en udstilling om klimaforandringer i FN-bygningen i New York. Her kunne man blandt andet sidde på sækkestole, der med deres forskellige størrelser repræsenterede CO2-udledningen per borger i hvert enkelt land:

Koblingen af de ”rationelle” tal samt den følelsesmæssige overbevisning er interessant, så jeg blev desto mere inspireret, da jeg så følgende 2 videoer på TED.com:

Det er to forskellige bud på hvordan man kan præsentere kvantitativ data i en inspirerende form. Især det første oplæg placerer sig virkelig i et felt, hvor opdelingen mellem det kvantitative og det kvalitative ikke længere giver mening. Ligesom vi i MindLab forsøger at gøre kvalitativ data inspirerende ved hjælp af fotos, lyd og video, så er der – heldigvis kunne man fristes til at sige – tentative forsøg på at gøre det samme med tal og statistik.

P.S. Manuel Toscano’s oplæg kan ses i en kort version her , og en anden video fra samme event kan ses her. Manuel Toscano gæster desuden København til COP15, for at give et kreativt bud på regeringens Erhvervsklimastrategi. Følg med her på bloggen for et referat.

Emner: Mindlabs erfaringer | Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

Er tværoffentligt samarbejde unaturligt?

Af Christian Bason 19 oktober 2009

Den seneste kontrovers om en topforhandlers afgang og spekulationer om relationen mellem stats- og klimaministerierne sætter spot på tværoffentligt samarbejde. Er fælles visioner, mål og tæt fagligt samarbejde på Slotsholmen en illusion? Er det dagens orden, at embedsmænd smeder intriger og stikker kniven i ryggen på hinanden så snart en lejlighed byder sig? Er politikudvikling et komplekst magtspil hvor kun den smarteste og (om ikke andet) stærkeste overlever?

I et indlæg i Politiken lørdag d. 17. oktober giver politisk kommentator Peter Mogensen udtryk for, at det lige præcis er sådan, det er. Ex-spindoktoren siger: ”Lad os slå fast, at der ikke findes en eneste begivenhed på Slotsholmen, uden at der er magtkampe”.

Naturligvis er der magtkampe i politik. Men som en gruppe på 60 centralt placerede embedsmænd på tværs af en række ministerier for nylig pegede på i en workshop i MindLab, så er magtkampe sådan set det modsatte af det, man ønsker. Silo-tænkning, snævertsyn og småligt fnidder er noget af det mest ødelæggende for sammenhængende, kloge og samfundsnyttige løsninger. Gruppen udarbejdede 12 gode principper for styrket tværoffentligt samarbejde, som kan læses her.

MindLab som organisation er selv skabt som en tværoffentlig enhed – på tværs af tre store ministerområder. Det er naturligvis ikke nogen helt nem konstruktion. Men det virker, og vi oplever dagligt hvordan det faktisk kan lade sig gøre at arbejde smidigt og effektivt på tværs af Slotsholmens siloer. Hvordan?

* Gennem tillid og vilje til at samarbejde mellem ministerierne, også på topniveau.

* Ved at sætte borgerne i centrum – det er svært at ignorere fælles udfordringer, når borgere og virksomheder selv giver udtryk for dem.

* Via gode rammer for fælles idéudvikling, hvor embedsmændene kan fokusere på fælles mål, høj faglighed og det gode argument.

MindLabs eksistens er i sig selv et levende bevis på, at virkeligheden ikke helt er, som Peter Mogensen påstår. Slotsholmen er, trods alt, overvejende befolket med embedsmænd der ser det som en del af deres grundlæggende etik at yde en indsats, der er til samfundet bedste. Alt andet ville i øvrigt være disrespekt for den tillid, borgerne viser os.

Emner: Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

Design mod klimaforandringer

Af Rasmus Kolding 29 september 2009

Her er en lille film, der er blevet produceret i kølvandet på den workshop vi holdt under Cph Design Week sammen med Manuel Toscano. Musik fra Apollo Music.

Emner: Set og hørt nationalt og internationalt
1 kommentar

At designe en service

Af Runa Sabroe 8 september 2009

35 minutter. Så lang tid tager det at trække en sodavand i en automat med sin mobiltelefon via i-mode. Men så har man også nået at: indtaste adresse på automaten, udfylde en meget lang og besværlig formular på Internettet, ringe til kundeservice og sidst men ikke mindst indkaste depositum(!) At kunne trække en sodavand i en automat via sin telefon, når man er tørstig og ikke har småpenge på lommen giver bestemt god mening. Men når manøvren i praksis kan sammenlignes med at rejse ind i USA fra et arabisk land, når det kommer til den mængde af blanketter som skal udfyldes, forsvinder al mening som dug for solen. Døm selv – her er de 35 minutter kogt ned til 2 minutter:

Det var Bill Moggridge, partner i designfirmaet IDEO, som viste eksemplet på et seminar om servicedesign, som blev arrangeret under Copenhagen Design Week af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Hvordan kan man benytte metoder kendt fra designverdenen til at udvikle eller forbedre en service? Under seminariet forsøgte en blandet skare af forskere, designbureauer samt offentlige og private institutioner, som havde prøvet servicedesign på egen krop, at svare på dette spørgsmål.

At udvikle en service kræver, at man tager højde for, hvilken kontekst servicen skal indgå i, viser indlevelse i modtagerens situation og stimulerer en følelse af empati. I MindLab har vi gode erfaringer med at benytte metoder fra designverdenen, når nye offentlige services skal udvikles. Eksempelvis via følgende metoder: Prototyper, som skitserer et serviceforløb og bliver bragt i spil med de relevante borgere inden servicen er fuldt udviklet og der stadig er rum for justering. Iterationer undervejs i udviklingsprocessen, hvor borgernes virkelighed gentagne gange bliver bragt i spil. Kunderejser som viser et oplevet serviceforløb fra start til slut, kan benyttes til at afdække et eksisterende serviceforløb og dermed udpege mulighederne for forbedringer.

Som Moggridge tørt konstaterede efter klippet af den tørstige og tålmodige kunde ved sodavandsautomaten: ”De kunne have haft glæde af at prototype servicen, før den blev sat i produktion”. Åbenlyst, kunne man hævde, men ikke desto mindre relevant for den virkelighed vi ser i MindLab. Alt for ofte bliver tunge og ressourcekrævende services ”sat i produktion” før de er afstemt med borgernes reelle behov.

Emner: Innovation | Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

MindLab på Roskilde

Af Anette Væring 16 juli 2009

MindLabs medarbejdere Jacob Schjørring & Anette Væring og medarbejdere fra Roskilde Festivalens event/underholdnings afdeling har de seneste måneder udvekslet ideer omkring, hvordan vi begge kan blive bedre til at involvere brugerne i vores arbejde. Derfor besøgte medarbejdere fra Roskilde Festivalen MindLab i foråret og nu blev det så vores tur til at se deres arbejde under Roskilde Festival 09.

I år har Roskilde Festivalen sat stor fokus på klimaet bla. igennem ’green footstep’ og giver dermed festivaldeltagerne mulighed for at tage ansvar for at formindske klimaændringerne.

Vi har taget en række billeder til inspiration, hvoraf de fleste er af steder der enten har karakter af brugerinvolvering eller hvor budskaber kommer frem på en inspirerende måde.

Street art nær Cosmopol scenen er tagget med QR – codes – et program, så man kan tagge et billede af QR koden med mobilen og så virker billedet som et link direkte til Youtube, hvor man kan se mere om værket og kunstneren.

street-art

street-art-collage

street-art-collage2

Siddemøbler der mimer træer og er inspireret af ‘Dogville’. På Astoria teltet var der skrevet musik på en lang række sprog.

oak_three

skiltning

Dansk flygtninge hjælp byggede et vandtårn med solceller på siderne, desuden var malet et verdenskort af ord, der alle har noget med ’flygtning’ at gøre. Der var en solovn, hvor der blev lavet grød, som blev serveret for de mest sultne og nysgerrige festival gæster.

flygtning_solcel_2

flygtning_ovn_3

flygtning_4

hc3a6ngekc3b8je

Søren Solkær Starbird, fotograf havde vendt linsen mod festivalgæsterne i en container, som var opstillet i samarbejde med Sony-Ericsson.

starbird_2

En gruppe aktivister, som ville engagere folk omkring en demo mod kulkraft. Her ved at involvere publikum ved at bygge et kulkraftværk. Vi mener også det var herfra, at man på et tidspunkt kunne få badges med det tankevækkende udsagn ’jeg er iraner’…

kulvc3a6rk2

Tuborg Fondens Grønne Hjul – der kunne anvendes, hvis man først cyklede i fem minutter.

Roskildes kampagne green foot steps med råd til gæsterne omkring, hvordan de kan agere klimavenligt. Bla. ved at spise vegetarisk og oplade mobilen via fysisk aktivitet. Idébattle - se den på: wecollaborate.org. Også et foto fra “express yourself” bod. Her kunne man give udtryk for sine tanker om klima enten ved at lave en badge, en sang, tegning eller lignende.

green_signs

roskilde-09-007

roskilde-063

Penguin Armys bod, hvor der kunne byttes tøj og bygges festival møbler. Deres motto lød: ”you got the ideas, we got the tools”

roskilde-068

roskilde-069

Water for water. Køb en liter vand for 20 kr. Beløbet gik til vand til Afrika

Drej et håndtag og lav strøm til mobilen.

Greenpeaces grønne råd om, hvordan du kan ‘pimpe’ klimaet.

Kunstgruppen AVPDs skulptur, der skabte desorientering på pladsen via spejle.

Et vindmølleblad hvor der kunne holdes pause og snakkes… om klima…måske. Mere pause.

893_9343

Event for biogas v. 2. med opfordringen: ‘Kom med en lort til bioanlægget’.

Bod der informerer om alternativ, privat overnatning for NGOerne under COP15. De skaffede 1400 senge på 3 dage.

Her var ideen, at der på plakater var skrevet budskaber i forvejen, fx ”strong and fair climate treaty”. Gæsterne kunne så posere med budskab og papfigurer af Merkel, Obama og Lars Lykke. Budskaber – billederne blev så lagt på nettet. Et andet klimabudskab blev kommunikeret via valgplakatagtige plakater med alt for meget og for småt tekst. Vi så ikke nogle læse plakaterne…

roskilde-092

Rigtige mænd går med armbånd – mange armbånd – naturligvis.

Emner: Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

Oplæg af Bill Moggridge

Af Rasmus Kolding 25 juni 2009

Bill Moggridge fra IDEO holdt et oplæg i MindLab i sidste uge, og her er en videooptagelse af sessionen i dens fulde længde. Man er velkommen til at dele videoen med andre interesserede!

Emner: Innovation | Mindlabs erfaringer | Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

Om innovation, brugerbestemmelse og dets barrierer…

Af Rasmus Kolding 23 juni 2009

For et par uger siden modtog jeg en mail fra udviklingsorganisationen IBIS, som inviterede mig til at installere et lille program på min computer. Programmet, en såkaldt adblocker, fjerner reklamer fra hjemmesider man kigger på, og erstatter dem med reklamer fra IBIS’s samarbejdspartnere. Således ville IBIS modtage penge for reklamer på sider, som de egentlig ikke reklamerer på. Adblocking som sådan er ikke en ny ting, da teknologi til at fjerne reklamer fra hjemmesider har eksisteret i årevis. Det nye er blot, at de erstatter dem med andre reklamer.

Dette kunne brancheorganisationen Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) i sagens natur ikke sidde overhørigt. De har anlagt fogedsag mod AidOnline, som er det firma som udbyder programmet til IBIS og 11 andre velgørenhedsorganisationer. Samtidig har de 12 organisationers mediesamarbejdspartnere presset dem til at afbryde samarbejdet med AidOnline, hvilket dog ikke betyder, at man ikke kan hente programmet mere. Nu bliver det blot brugerne, der i fællesskab bestemmer hvad de indsamlede penge skal bruges til. Reaktionen på andre sites har været ganske massiv, med fake hjemmesider, og skælsord som snylteri og tyveri (se Twitter-diskussionen her)

Som jeg ser det, så er der tre mulige udfald. Det er fx ikke usandsynligt, at FDIM for medhold i en evt. retssag, og dermed effektivt udelukker at AidOnline og andre ligesindede kan tjene penge på adblocking. I samme bane kunne man også forestille sig, at politikerne vil blive påkaldt for at lave regler på området, som ville falde ud til FDIM’s fordel.

En anden mulighed er, at ”kommerciel adblocking” – hvis man kan kalde det dét – vinder frem og blive anerkendt som lovligt. Svaret fra FDIM’s medlemmer vil uden tvivl være, at blokere adgangen for brugere, der anvender adblocking – dette gør fx www.berlingske.dk allerede i dag. Et ekstremt scenarium vil være, at det bliver et teknologisk kapløb mellem adblockere og internetdistributører, som forsøger at umuliggøre brugen af hinandens programmer.

Et tredje – og måske mere langsigtet scenarium – kunne være, at FDIM’s medlemmer begynder at se nye muligheder for deres forretninger. At sælge bannerannoncer på hjemmesider er ikke nogen guldkalv siges det, og at stoppe brugerne i at bestemme selv på nettet er som at vende en supertanker i en andedam.

Bundlinien må være, at der før eller siden skal tænkes kreativt omkring indtjeningsmuligheder på nettet. Fx er der muligheder for hjemmesider i at samtænke annoncering med andre platforme, fx i spil, i sociale netværk, på web-tv osv. Desuden er det ikke længe siden, at Lisbeth Knudsen proklamerede, at mikrobetaling for nyheder er vejen frem. Hvor IBIS og AidOnline vil placere sig dette spil, er selvfølgelig interessant. Mit bud er, at dem som imødekommer brugernes behov bedst, vil le til allersidst.

Emner: Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

MindLab-besøg i Tokyo

Af Anette Væring 4 juni 2009

Billeder fra mit besøg i Japan, hvor jeg holdt oplæg i Tokyo Midttown under Future Seminars. Jeg fortalte her om, hvordan vi i Danmark arbejder med at involvere borgere i udvikling af politik. Her er også billeder fra et virksomhedsbesøg på medicinalvirksomhed og fra diverse steder i Tokyo.

Emner: Mindlabs erfaringer | Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

Når museet bruger brugerne

Af Kit Lykketoft 25 maj 2009

Jeg ved godt hvor jeg tager hen næste gang jeg skal på museum. Og mon ikke læsere her på bloggen også kan finde inspiration til formidling og inddragelse af brugere ved at tjekke ud hvordan et godt udstillingsdesign for Danmarks historie kan skrues sammen.

20. maj åbnede Brede Værk – en helt ny permanent udstilling om den industrielle revolution i Danmark. Brede Værk, der hører under Nationalmuseet, er et nyt museum, der ligger ved Mølleåen og er indrettet i en tidligere klædefabrik. På værket kan den besøgende få et levende indblik i industrihistorien i 18-1900-tallet gennem lyd, lys og levende billeder.

Udstillingen er delt ind i flere aktive dele.

En interaktiv film på “Fabrikken” giver muligheden for at vælge, hvem der skal have hovedrollen i ens historie, vise rundt på fabrikken og fortælle om arbejdslivet ved industrialiseringens begyndelse i Danmark. Her kommer man med mor på arbejde – datidens største kvindearbejdsplads.

“Ved samlebåndet” produceres kuglelejer, og her kan man bl.a. konkurrere om, hvem der er mest effektiv til arbejdet.

Efter besøget kan man på Brede Værks Flickr kommentere udstillingen, og uploade egne fotos fra Brede- museet. Har man oprettet en profil via sin aktive billet kan man desuden fordybe sig yderligere hjemmefra.

Tjek i øvrigt kokkepigens blog:

Emner: Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

Med Skattefar på Innovationsvognen

Af Rasmus Kolding 22 maj 2009

En af de ting, som vi oftest slår på tromme for i MindLab er, at løsninger på nye og komplekse problemstillinger kræver flere forskellige fagligheder. Dette tværfaglige fokus har Skatteministeriet taget til sig. På en event til efteråret skal unge studerende i teams hjælpe Skatteministeriet med at tackle en konkret problemstilling. Kodeordet er “innovation” som så ofte i denne tid.

Selvom jeg arbejder med den slags til dagligt, så kunne jeg sagtens finde på at deltage selv. For det første giver det god og konkret erfaring at arbejde med den slags reelle problemer. Dette kan være ganske værdifuldt, ikke mindst for kandidater, der skal ud på arbejdsmarkedet inden nærværende finanskrise er overstået. I samme dur er mulighederne for at netværke er bestemt heller ikke til at overse.

Sidst men ikke mindst, så får man mulighed for indflydelse på et sted, hvor det rent faktisk kan rykke noget. Skatteministeriet prioriterer innovation højt i deres arbejde, og jeg synes, at de fortjener en kæmpe applaus for at sætte sådanne initiativer i værk. Ikke mindst fordi de løser en kæmpemæssig opgave for samfundet. Samtidig er de helt klar over, at den opgave nogle gange kan løses bedre – det kan man se, i og med de tør tage utraditionelle metoder i brug i denne proces.

Er du eller en bekendt på kandidatstudiet, så vil jeg derfor opfordre til at kigge nærmere på Skatteministeriets hjemmeside hvor man kan høre nærmere. Go’ skatteinnovation!

Emner: Innovation | Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

Om professionel empati

Af Christian Bason 16 maj 2009

Jeg oplevede forleden et mindre drama udspille sig om offentlig service. En fredag eftermiddag stod en ung kvinde af toget i Nyborg, men glemte sin kuffert om bord. Hun var på vej til familiefest på Fyn, og i kufferten befandt sig, ud over det fine tøj, en kostbar gave til festens vært. Kvinden opdagede naturligvis hurtigt den manglende kuffert og ringede straks til togselskabets servicetelefon. Her kunne hun til sin frustration konstatere, at 1) selskabet ikke kan kontakte et kørende tog; 2) at hun således ikke kunne få besked frem om, at hendes kuffert var om bord, og 3) at hun derfor måtte krydse fingre for, at en venlig sjæl ville finde og aflevere kufferten til hittegodskontoret i København (som dog ikke har åbent en fredag aften); 4) at hun derfor måtte væbne sig med tålmodighed for næste morgen at købe en returbillet til København og nå frem i tide til kontoret åbner kl. 10.00, og så håbe at kufferten er der.

Man må spørge… hvor vanskeligt kan det være? Naturligvis kan DSB kontakte et kørende tog — om ikke andet så i nødstilfælde. Sandsynligvis har flere af medarbejderne ombord endda en tjenestemobiltelefon. DSB-togene er udrustede med en mængde konduktører, servicemedarbejdere og togførere, som vel kunne tage et hurtigt kig om kufferten var ved kvindens plads, og sørge for at den kom med næste tog den modsatte vej. Det kan næppe tage mere end et par telefonopkald og måske fem minutter, alt i alt. Og hvor taknemmelig ville den unge kvinde ikke blive over at få sin kuffert tilbage på hurtig og effektiv vis, i tide til festen?

Måske kan man kalde det “professionel empati”: Ledere og medarbejderes evne til at sætte sig ind i, hvordan man som borger har det, og evnen til at gøre bare en smule ekstra for at hjælpe. Det kræver ofte forbløffende lidt — men alligevel udviser mange organisationer forbløffende lidt af det. I MindLab har vi en vision om, at det offentlige i højere grad skal være borgerens ven. Men hvordan bliver vi som offentligt ansatte langt bedre til at udvise empati i vores job og i vores relationer med borgerne? Hvad er det, der nogle gange forhindrer os i at anstrenge os lidt ekstra for at give vores brugere, kunder, borgere en professionel service?

Hvordan gik det så vores unge kvinde? Hun sprang tidligt lørdag morgen på toget til København, hun fandt kufferten med indhold, og hun nåede lige tilbage til Fyn i tide til festen. En lykkelig slutning? Måske, men ikke nogen lykkelig proces. Og nok ikke en borger, der fremover betaler sit bidrag til landets togdrift med helt så stor velvilje som før.

Emner: Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

Venlige buschauffører – passagererne strømmer til

Af Runa Sabroe 7 maj 2009

alle-028

Cyklen er flad, og kun modvilligt indstiller jeg mig på at tage bussen til arbejde. Den nedtrykte sindstilstand bliver fuldendt, da bussen kommer om hjørnet og den eneste måde, at nå den på er at løbe i fuld firspring indhyllet i computertaske og alt for varmt tøj. Kun for at opleve, at bussen først kører for tæt på kantstenen, og dermed overskyller mig med vand fra vejen for derefter at lukke dørene for næsen af mig. Kunne jeg ane en slet skjult triumf i buschaufførens øjne? Kan det virkelig passe, at bussen bare kører? Er de slet ikke interesseret i at få passagerer – kunder i butikken?

Ovenstående oplevelse fra en våd forårsdag i mit eget liv er nok ikke enestående. En forsøgsordning med et højnet serviceniveau i bus 150S har i hvert fald været en helt overvældende succes. Højere serviceniveau, gratis internatadgang og flere busser på strækningen har resulteret i ikke mindre end 3000 flere daglige passagerer. Det er en stigning på 20 %. Det er tankevækkende, at årtiers kamp for at få bilister over i den kollektive trafik, ser ud til at være lykkedes ved hjælp af en forbedret serviceoplevelse for borgerne – hver tiende nye passager kommer ifølge en ny undersøgelse fra COWI fra egen bil.

Hvorfor er god service et så effektivt middel? Hvad er god service? Er det at blive mødt med en venlig attitude? Eller at føle sig værdsat? Tendensen vi ser, i bustrafikken er langt fra enestående. I MindLabs arbejde har vi set en lang række eksempler på, at der ligger et enormt potentiale i, at det offentlige i højere grad ser på borgerne som en ressource. Vi ser allerede nu, at borgerne inddrages på nye måder både i udviklingen og produktionen af offentlige ydelser, og har i MindLab sammensat et oplæg om emnet. I oplægget ser vi nærmere på relationen mellem borgerne og det offentlige nu og i fremtiden og stiller spørgsmålet: skal det offentlige være borgernes ven? Se MindLabs invitation til oplægget.

Emner: Mindlabs erfaringer | Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

Skrald er lig med mad

Af Line Groes 4 maj 2009

Den noget bizarre udtalelse, “Waste equals food”, kommer fra William McDonough, en amerikansk arkitekt og designer, der besøger Danmark i denne uge. Han er her for at modtage Rockwool-prisen, som overrækkes af Lene Espersen på torsdag d. 7/5 på Arkitektskolen i København, for sit arbejde med udviklingen af et nyt bæredygtighedsparadigme: Cradle-to-cradle (vugge-til-vugge).

Cradle-to-cradle handler om at designe produkter og bygninger af materialer, der kan nedbrydes naturligt og genbruges som råmateriale i fremtidige produktioner. På denne måde kan man effektivisere anvendelsen af materialer og ressourcer i produktionen og helt undgå spild og affald.

McDonoughs radikale synspunkt er, at vi kan designe vores produktion og moderne forbrugsgoder, så de ikke blot gør mindre skade, men er til direkte gavn for planeten!

Det er en interessant, progressiv og inspirerende tanke, da det går skridtet videre end, at vi “blot” skal være bæredygtige. Bæredygtighed skal derimod være udgangspunktet. En lidt crazy følge af dette er, at vi hermed faktisk gør noget godt for jorden, når vi forbruger cradle-to-cradle produkter. Er det ikke en vild tanke?

Et eksempel er Ford, der har udviklet bilen Ford U. Alle bilens komponenter kan ved slutningen af bilens levetid demonteres og blive til enten biologiske eller tekniske næringsstoffer. Et andet eksempel er Nike, der har udviklet en sko, som kan skilles ad, så materialerne kan genbruges i produktionen af nye sko.

Et lidt mere “freaket” eksempel er et ispapir udviklet for Unilever, der opløses til væske, et par timer efter at det er taget ud af fryseren. Ispapiret indeholder frø fra sjældne planter, så når du smider det fra dig, er du med til at øge biodiversiteten.

Driver for vækst og innovation

Cradle-to-cradle er et visionært produktions- og designparadigme, der kan revolutionere den måde vi producerer på. Udover at være interessant ud fra en miljømæssig vinkel har det forretningsmæssigt potentiale, da virksomheder både kan fremme sin innovationsevne og sin vækst via metoden. Dette har hollandske og amerikanske undersøgelser påvist.

De virksomheder som har arbejdet med princippet fortæller, at det kan fremme innovation i produktudvikling, produktionsprocesser og forretningskoncepter. For at blive C2C-certificeret er der en række krav som din virksomhed skal overholde, hvilket har været en driver for innovation. For eksempel fortæller Henry Miller, en amerikansk stolefabrikant, at cradle-to-cradle kravet om at kunne skille produktet fra hinanden og genbruge komponenterne, har sparet dem både tid og penge på fabrikken.

Du kan tjekke en dokumentarfilm ud her, hvis det har vakt noget i dig:

Du kan læse mere om William McDonough og hans bog “Cradle to cradle” her:

Emner: Innovation | Set og hørt nationalt og internationalt
1 kommentar

Tillid som offentlig dyd

Af Jesper Christiansen 27 april 2009

”Organisations don’t trust each other, people trust each other”. Sådan forsøgte Professor Stephen Osborne at få forsamlingen på ret kurs i en højtflyvende diskussion om tillid på den årlige CBS-konference under emnet ’Contemporary Issues in Public Management’. Tillid havde vist sig som et utilgængeligt begreb for mange af de hærdede teoretikere, men de var alligevel ikke i tvivl om, at nøglen til frugtbar udvikling af den offentlige sektor lå netop her.

Diskussionen om tillid har i forskeres behandling af den offentlige sektor traditionelt drejet sig om forholdet mellem borger og stat; borgerens tillid til systemet. Osborne var én af mange velrenommerede forskere, som talte om tillid på et andet niveau: den indbyrdes tillid mellem de aktører, som er med til at definere og udvikle samfundets offentlige sektor.

I særdeleshed i forhold til offentligt-private partnerskaber, hvor samarbejde foregår ud fra erkendelsen af, at de involverede parter ikke kan opnå de samme resultater alene, og hvor samarbejdets udbytte er afgørende for en mere bæredygtig velfærdssektor. Et samarbejde, hvor formelle kontrakter ofte erstattes af uformelle relationelle forhold baseret på gensidig tillid.

Forskernes problem, og det som Osborne mindede tilhørerne om, er, at tillid ikke eksisterer på et organisatorisk niveau. Hvis tillid eksisterer mellem mennesker og ikke organisationer, er det personer og deres kontekst, der kommer i spil. Således bliver det et koncept, som er nærmest umuligt at fastlægge i en håndgribelig, systematisk ramme

Dette blev blandt andet eksemplificeret af en anden anerkendt forsker på dette felt, Hans Erik Klijn, i hans analyse af forholdet mellem ledelse og organisation. Han argumenterede for, at tillid i denne sammenhæng var relateret til at imødekomme usikkerhed og ikke en handling i sig selv. Men en handling kunne i stedet følge af bestemte tillidsforhold. Et tillidsforhold, som i hans øjne i højere grad var afhængigt af ledelses- og styringskompetencer end af bestemte organisatoriske faktorer. Således mere et spørgsmål om at forstå, hvordan og hvorfor aktøren handler end hvilke systematiske strukturer, der kan skitseres på forhånd.

Med andre ord handler det i denne optik om at analysere de specifikke subjektivt motiverede handlinger. At forsøge at indføre sådanne aspekter i systemiske, ’ready-to-use’-modeller ender ofte i bedste fald med at resultere i meget komplekse forklaringsmodeller med alt for mange variabler. Et forhold, som blandt andet fik CBS-professoren Jens Elkjær til at fundere over, hvorvidt offentligt-private partnerskaber overhovedet burde finde sted, når selv ikke kompetente forskere for alvor følte, at de kunne finde greb om deres rette udformning.

Dette er langt fra en kritik af eksisterende tilgange til at forstå og konceptualisere offentlig systematik og praksis. Men med øget vægt på aktørbaserede aspekter som tillid er der tilføjet individuelle og sociale niveauer, som hidtil ikke har været prioriteret i særlig høj grad. Dette tilføjer umiddelbart nogle spændende analytiske muligheder i forhold til at forstå, hvordan offentlige processers drivkraft og barrierer opstår.

Til gengæld sætter det nye og komplicerede krav til retmæssig formidling med plads til analyser af individuelle motivationsfaktorer og social interaktion. Eksempelvis når man skal forstå, hvornår tillid opstår og ikke opstår. I værste fald ender man dér, hvor flere forskere desværre synes at have våget sig ud: i alt for vovede forsøg på at kvantificere, hvordan og hvornår tillid opnås; i en slags aktør-tilgang uden aktør, hvor tillid bliver et svævende fænomen og ikke noget, den enkelte skaber eller opfatter subjektivt. En tilgang, som handler om at skabe systematik i stedet for at kigge på reel praksis.

Det er ikke nok at fortælle, at tillid skal være der, for at processerne kan lykkes. Det er heller ikke nok at understrege, hvordan tillid er en værdi, der kan opnås. Det er netop i det specifikke motiv eller i den bestemte handling, udtrykt i den specifikke sociale kontekst, at tillid bliver tilgængeligt for forståelse. For organisationer nærer ikke tillid til hinanden. Det er de menneskelige repræsentanter for dem, der er i stand til det.

Emner: Forskning | Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

(Mobil)nettets nye muligheder

Af Rasmus Kolding 23 marts 2009

Newsweek havde for nylig en interessant artikel om hvordan man kan udnytte mobilnettet til at høste værdifuldt data fra rigtig mange mennesker. Når vi bevæger os rundt, så afsender vores mobiltelefon data om hvor vi befinder os hvornår. Det kan man sammenholde med viden om hvad der ellers foregår, fx som det blev gjort på Kulturnatten i København 2008. Der kunne man på Rådhuspladsen se på storskærm, hvor der var mest aktivitet i byrummet, fordi alle tændte mobiltelefoner gav signal om hvor de befandt sig.

Ikke mindst i trafikforskningen er der stort potentiale i at vide, hvornår folk sidder i kø. Men det er ikke kun data fra mobiler, som kan give ny, værdifuld viden. Google Flu Trends analyserer folks Google-søgninger, og har fundet ud af, at de steder hvor folk googler “influenza” hyppigt, netop er dér hvor der er gang i virusset. Om end dataene ikke rammer fuldstændig præcist, så giver det et billede af sygdomsspredningen, der matcher lægernes indberetninger (CDC) overraskende godt. Og det er ikke mindst hurtigt data: Google Flu Trends har overblik over influenzasituationen 2 uger før de officielle kilder!

google-flu-trends

Den slags analyse kræver nogle værktøjer og processer, som det offentlige ikke besidder endnu, men potentialet er bestemt til at få øje på. Ikke mindst i samspillet mellem det offentlige og den private sektor, er der mulighed for at udnytte dette data. Men disse nye metoder rejser også nogle etiske problemstillinger, som kræver ny debat af datahåndtering og -sikkerhed. Facebook er allerede kommet i vælten for at overtræde persondataloven, og med flere nye tjenester der kan lagre personlig information, har vi med garanti ikke set den sidste kontrovers endnu.

Har du allerede erfaringer med lignende eller andre former for innovativ dataindsamling – gerne i Danmark, og gerne inden for det offentlige – så hører jeg gerne fra dig. På dette felt sætter kun fantasien grænser.

Emner: Innovation | Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

Larrys tre love: Erfaringer fra Stanfords Center for Design Research

Af Christian Bason 15 marts 2009

”Vi er dogmatiske når det kommer til prototyper”. Sådan siger Larry Leifer, professor og direktør for Stanford University’s Center for Design Research. Instituttet har over de sidste 25 år udklækket flere end 40 Ph.D’er indenfor designforskning – alt sammen i et tæt samarbejde om konkrete problemstillinger med en række af verdens førende virksomheder. Når man besøger centeret, som jeg for nylig havde lejlighed til, bliver man da også slået af, hvor håndgribeligt og praktisk orienteret deres arbejde er. Center for Design Research er knyttet til Stanfords ingeniørområde, og ingeniørernes blik for teknologi og for praktisk problemløsning smitter af. Mange af de studerende har en mastergrad i teknologi før de kommer til designskolen. Et kig ind i skolens største lokale afslører 4-5 grupper af studerende, som arbejder koncentreret på projekter for virksomheder som BMW, Panasonic og SAP. Der er fladskærme overalt, alle vægge er beklædt med whiteboards, og der hænger store plakater med cases og projektbeskrivelser oppe under loftet. Legoklodser flyder på hylderne og i rummets ene hjørne står et komplet instrumentbræt fra en tysk personbil. Til gengæld er der ingen skillevægge mellem de forskellige arbejdsgrupper, og ingen reoler er højere end de når én til midt på livet.

Arbejdsmiljøet hos Stanford's Center for Design Research

”Vi tror på, at i et vidensmiljø skal man kunne se hinanden”, siger Larry Leifer. Han fortæller at han over årene er blevet kendt for ”Larrys tre love”, som beskriver designskolens virke:

#1: Design er en social, teknisk aktivitet
#2: Bevar tvetydighed
#3: Alle designere redesigner.

Hvad betyder de tre love? Set fra MindLabs perspektiv giver de god mening, også når det kommer til udviklingsprocesser i den offentlige sektor. Lad os prøve en omformulering:

#1: Offentlig innovation handler om at skabe dyb forståelse for den sociale virkelighed man ønsker at ændre – og at finde de løsninger, herunder teknologiske, som kan skabe positiv forandring. De færreste offentlige udviklere vil være uenige i den påstand. Måske er vi blot ikke altid gode nok til at være på forkant med de nyeste teknologiske løsninger. Hvor mange offentlige organisationer har for eksempel udnyttet potentialet i mobilteknologi?

#2: Offentlig innovation forudsætter, at man tør fastholde usikkerhed og tvetydighed langt ind i udviklingsprocessen. Det er vores erfaring, at denne divergens er afgørende for at udløse såvel en ny problemforståelse, som nye løsninger. Nogle gange kræver det en omvej at komme i mål. Imidlertid er dette et område hvor offentlige udviklingsansvarlige, og især deres chefer, begynder at ryste på hånden. ”Hvornår når vi målet?” ”Nu skal vi jo også komme i land”. ”Hvordan er det lige præcis at den her aktivitet gør at vi løser problemet?”. Indvendingerne er forståelige, men som oftest ufrugtbare. Innovation forudsætter tillid til, at processen når i mål, også når det ikke lige virker sådan.

#3: Offentlig innovation kræver iteration: At man er villig til ikke kun at designe et bud på en løsning, men også at afprøve løsningen, og designe den igen. Og igen. I MindLab tror vi på, at den læringsproces, der opstår ved at eksperimentere med foreløbige løsninger, høste feedback fra borgere og virksomheder, og dernæst raffinere løsningerne, er uhyre værdifuld. Det kræver blot at vi tillader os at arbejde med ufærdige tiltag, ligesom det kræver modet til at tage konsekvensen af den feedback, man modtager.

Hvor er det så, at prototyperne kommer ind i billedet? Jo, en prototype – hvad enten det er af et instrumentbræt eller af en offentlig serviceproces – gør en løsning håndgribelig. Og uden at den er håndgribelig kan den ikke afprøves eller videreudvikles. Samtidig er prototypen et værktøj der viser, hvordan tvetydighed kan konkretiseres og blive til en løsning som forener sociale processer og teknologiske muligheder. Det er derfor helt rimeligt at være dogmatisk omkring prototyper. Uden dem ville man jo også bryde Larrys tre love.

Larry Leifer fortæller om designforskning på Stanford

Emner: Forskning | Innovation | Mindlabs erfaringer | Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

Hverdagslivet rundt på 365 dage – billeddagbog som cultural probe

Af Runa Sabroe 28 februar 2009

familie365-politike_311062c

familie365-uge1711

Hvordan ser danskernes hverdag ud i dag? Hvad optager familien? Hvad omgiver de sig med? Dette er nogle af de spørgsmål, som en børnefamilie i Valby svarer på. Meget konkret tilmed.

Projektet er som følgende: fem familiemedlemmer (2 voksne og 3 børn) blev hver især udstyret med et digitalt kamera og skulle hver dag gennem 2007 tage mindst et billede af sig selv, hinanden eller deres nærmeste omgivelser. Alt i alt kom der 1825 billeder ud af projektet – en sand guldgrube, hvis man vil dykke ned i og blive klogere på danskernes hverdagsliv.

Billedmaterialet er herligt blottet for æstetik og rummer en nøgternt konstaterende tilgang til dokumentationen. Projektet sætter i al sin enkelhed og trivialitet billeder på hverdagens hårde facts. Styrken består i, at hverdagen er splittet op i små detaljer – sprængt til atomer, om man vil. Den enorme mængde af materiale virker på én gang overrumplende og pirrende.

Men midt i alt det kaotiske anes konturer af mønstre og fortællinger, og billederne tegner til sammen et meget præcist omrids af tegnene i hverdagslivets grundsætninger: De viser højdepunkterne i form af fødselsdage, nytår, fester, som er flankeret af gaver og kontanter i massevis. Børnenes udvikling fra børneliv frem til voksenliv fanget ind af tabte rokketænder, og den største drengs spirende teenageliv sammen med vennerne. Almindelig logistik: transport frem og tilbage fra diverse institutioner.

Samtidig er det interessant at se, hvor radikalt anderledes børnenes perspektiv på hverdagen er sammenlignet med de voksne. Børnene har taget billeder af små oversete detaljer som gulvtæppet, en appelsinskrald eller sæbeholderen i børnehaven, mens de voksne sigter mod at fortælle en historie. Men først og fremmest tegner der sig et billede af en familie, som tilbringer meget tid hver for sig og mødes i glimtvis nærhed.

Netop i kraft af, at billeddagbogen ikke er blevet til ud fra et på forhånd defineret undersøgelsesfelt – ud over selve dokumentationen –, er billedsamlingen tilpas eksplorativ. I bedste cultural probes stil er der smidt en sonde ud til familien, som over exceptionelt lang tid har registreret deres hverdag uden at blive styret af udefra kommende faktorer.

Kunne offentlige løsninger målrettet børnefamilierne tage ved lære af de konturer som tegner sig i billeddagbogen, hvor tid til hinanden og samvær på tværs synes at være den mest afgørende mangel varer? Familien i Valby fremhæver selv i et interview i Politiken, at et kærkomment udbytte af det år projektet stod på var et meget konkret indblik i, hvad de andre familiemedlemmer foretog sig i de mange timer i døgnet, hvor familien er adskilt. Selve billedprojektet har skabt nærhed i hverdagen.

Kunne det offentlige benytte billedmediet til at hjælpe børnefamilierne med at skabe mere nærhed? Kunne man eksempelvis forestille sig, at børnehaver oprettede en billedbåren digital logbog, hvor det ikke er de voksnes sammenhængende fortællinger, som danner rammen, men børnenes eget perspektiv og egne billeder? Kunne man forestille sig andre offentlige initiativer, som imødekommer det faktum, at børnefamilierne mangler tid og nærhed sammen?

Billeddagbogen er en inspirationsgrundbase for alle, der arbejder med danskernes hverdagsliv og brugernes perspektiv. Fotograf Jakob Carlsen står bag projektet, og billeddagbogen er samlet i en bog, som erhverves her.

Emner: Forskning | Innovation | Mindlabs erfaringer | Set og hørt nationalt og internationalt
0 kommentarer

English