MindBlog English

brugercentreret innovation - antropologiske metoder - servicedesign - offentlig udvikling - kommunikation - idéudvikling - politikudvikling - tværoffentligt samarbejde

MindBloggere

  • Anette Væring
  • Bo Smith
  • Jakob Schjørring
  • Dorte Salskov-Iversen
  • Runa Sabroe
  • Johanne Mygind
  • Kit Lykketoft
  • Peter Loft
  • Rasmus Kolding
  • Nina Holm Vohnsen
  • Anne Dorthe Hermansen
  • Marie Herborg Krogh
  • Niels Hansen
  • Line Groes
  • Jesper Christiansen
  • Henrik Byager
  • Karen Boll
  • Liselotte Bauer Mols
  • Christian Bason
Rasmus Kolding
rko@mind-lab.dk

Rasmus Kolding er antropologistuderende og student i MindLab. Han interesserer sig for antropologien af politiske miljøer samt offentlig service, og har blandt andet udført et feltarbejde i et bofællesskab for demente ældre. Han blogger om antropologiske metoder, web 2.0 og brugerdreven innovation. Han kan også findes på LinkedIn

Rasmus Kolding

Kreative tal?

Af Rasmus Kolding 8 december 2009

Tidligere på året havde vi designeren Manuel Toscano på besøg i MindLab, og han holdt et rigtig inspirerende oplæg om, hvordan man kan gøre statistik inspirerende og ”følelsesmæssigt overbevisende”. Hans case var FN’s rapport om klimaforandringer, og hans designfirma havde lavet en udstilling om klimaforandringer i FN-bygningen i New York. Her kunne man blandt andet sidde på sækkestole, der med deres forskellige størrelser repræsenterede CO2-udledningen per borger i hvert enkelt land:

zago_9p_side_27

Koblingen af de ”rationelle” tal samt den følelsesmæssige overbevisning er interessant, så jeg blev desto mere inspireret, da jeg så følgende 2 videoer på TED.com:

Det er to forskellige bud på hvordan man kan præsentere kvantitativ data i en inspirerende form. Især det første oplæg placerer sig virkelig i et felt, hvor opdelingen mellem det kvantitative og det kvalitative ikke længere giver mening. Ligesom vi i MindLab forsøger at gøre kvalitativ data inspirerende ved hjælp af fotos, lyd og video, så er der – heldigvis kunne man fristes til at sige – tentative forsøg på at gøre det samme med tal og statistik.

P.S. Manuel Toscano’s oplæg kan ses i en kort version her , og en anden video fra samme event kan ses her. Manuel Toscano gæster desuden København til COP15, for at give et kreativt bud på regeringens Erhvervsklimastrategi. Følg med her på bloggen for et referat.

Rasmus Kolding

Design mod klimaforandringer

Af Rasmus Kolding 29 september 2009

Her er en lille film, der er blevet produceret i kølvandet på den workshop vi holdt under Cph Design Week sammen med Manuel Toscano. Musik fra Apollo Music.

Rasmus Kolding

Oplæg af Bill Moggridge

Af Rasmus Kolding 25 juni 2009

Bill Moggridge fra IDEO holdt et oplæg i MindLab i sidste uge, og her er en videooptagelse af sessionen i dens fulde længde. Man er velkommen til at dele videoen med andre interesserede!

Rasmus Kolding

Om innovation, brugerbestemmelse og dets barrierer…

Af Rasmus Kolding 23 juni 2009

For et par uger siden modtog jeg en mail fra udviklingsorganisationen IBIS, som inviterede mig til at installere et lille program på min computer. Programmet, en såkaldt adblocker, fjerner reklamer fra hjemmesider man kigger på, og erstatter dem med reklamer fra IBIS’s samarbejdspartnere. Således ville IBIS modtage penge for reklamer på sider, som de egentlig ikke reklamerer på. Adblocking som sådan er ikke en ny ting, da teknologi til at fjerne reklamer fra hjemmesider har eksisteret i årevis. Det nye er blot, at de erstatter dem med andre reklamer.aidonline

Dette kunne brancheorganisationen Foreningen af Danske Interaktive Medier (FDIM) i sagens natur ikke sidde overhørigt. De har anlagt fogedsag mod AidOnline, som er det firma som udbyder programmet til IBIS og 11 andre velgørenhedsorganisationer. Samtidig har de 12 organisationers mediesamarbejdspartnere presset dem til at afbryde samarbejdet med AidOnline, hvilket dog ikke betyder, at man ikke kan hente programmet mere. Nu bliver det blot brugerne, der i fællesskab bestemmer hvad de indsamlede penge skal bruges til. Reaktionen på andre sites har været ganske massiv, med fake hjemmesider, og skælsord som snylteri og tyveri (se Twitter-diskussionen her)

Som jeg ser det, så er der tre mulige udfald. Det er fx ikke usandsynligt, at FDIM for medhold i en evt. retssag, og dermed effektivt udelukker at AidOnline og andre ligesindede kan tjene penge på adblocking. I samme bane kunne man også forestille sig, at politikerne vil blive påkaldt for at lave regler på området, som ville falde ud til FDIM’s fordel.

En anden mulighed er, at ”kommerciel adblocking” – hvis man kan kalde det dét – vinder frem og blive anerkendt som lovligt. Svaret fra FDIM’s medlemmer vil uden tvivl være, at blokere adgangen for brugere, der anvender adblocking – dette gør fx www.berlingske.dk allerede i dag. Et ekstremt scenarium vil være, at det bliver et teknologisk kapløb mellem adblockere og internetdistributører, som forsøger at umuliggøre brugen af hinandens programmer.

Et tredje – og måske mere langsigtet scenarium – kunne være, at FDIM’s medlemmer begynder at se nye muligheder for deres forretninger. At sælge bannerannoncer på hjemmesider er ikke nogen guldkalv siges det, og at stoppe brugerne i at bestemme selv på nettet er som at vende en supertanker i en andedam.

Bundlinien må være, at der før eller siden skal tænkes kreativt omkring indtjeningsmuligheder på nettet. Fx er der muligheder for hjemmesider i at samtænke annoncering med andre platforme, fx i spil, i sociale netværk, på web-tv osv. Desuden er det ikke længe siden, at Lisbeth Knudsen proklamerede, at mikrobetaling for nyheder er vejen frem. Hvor IBIS og AidOnline vil placere sig dette spil, er selvfølgelig interessant. Mit bud er, at dem som imødekommer brugernes behov bedst, vil le til allersidst.

Rasmus Kolding

Med Skattefar på Innovationsvognen

Af Rasmus Kolding 22 maj 2009

En af de ting, som vi oftest slår på tromme for i MindLab er, at løsninger på nye og komplekse problemstillinger kræver flere forskellige fagligheder. Dette tværfaglige fokus har Skatteministeriet taget til sig. På en event til efteråret skal unge studerende i teams hjælpe Skatteministeriet med at tackle en konkret problemstilling. Kodeordet er “innovation” som så ofte i denne tid.

Selvom jeg arbejder med den slags til dagligt, så kunne jeg sagtens finde på at deltage selv. For det første giver det god og konkret erfaring at arbejde med den slags reelle problemer. Dette kan være ganske værdifuldt, ikke mindst for kandidater, der skal ud på arbejdsmarkedet inden nærværende finanskrise er overstået. I samme dur er mulighederne for at netværke er bestemt heller ikke til at overse.

Sidst men ikke mindst, så får man mulighed for indflydelse på et sted, hvor det rent faktisk kan rykke noget. Skatteministeriet prioriterer innovation højt i deres arbejde, og jeg synes, at de fortjener en kæmpe applaus for at sætte sådanne initiativer i værk. Ikke mindst fordi de løser en kæmpemæssig opgave for samfundet. Samtidig er de helt klar over, at den opgave nogle gange kan løses bedre – det kan man se, i og med de tør tage utraditionelle metoder i brug i denne proces.

Er du eller en bekendt på kandidatstudiet, så vil jeg derfor opfordre til at kigge nærmere på Skatteministeriets hjemmeside hvor man kan høre nærmere. Go’ skatteinnovation!

Rasmus Kolding

(Mobil)nettets nye muligheder

Af Rasmus Kolding 23 marts 2009

Newsweek havde for nylig en interessant artikel om hvordan man kan udnytte mobilnettet til at høste værdifuldt data fra rigtig mange mennesker. Når vi bevæger os rundt, så afsender vores mobiltelefon data om hvor vi befinder os hvornår. Det kan man sammenholde med viden om hvad der ellers foregår, fx som det blev gjort på Kulturnatten i København 2008. Der kunne man på Rådhuspladsen se på storskærm, hvor der var mest aktivitet i byrummet, fordi alle tændte mobiltelefoner gav signal om hvor de befandt sig.

Ikke mindst i trafikforskningen er der stort potentiale i at vide, hvornår folk sidder i kø. Men det er ikke kun data fra mobiler, som kan give ny, værdifuld viden. Google Flu Trends analyserer folks Google-søgninger, og har fundet ud af, at de steder hvor folk googler “influenza” hyppigt, netop er dér hvor der er gang i virusset. Om end dataene ikke rammer fuldstændig præcist, så giver det et billede af sygdomsspredningen, der matcher lægernes indberetninger (CDC) overraskende godt. Og det er ikke mindst hurtigt data: Google Flu Trends har overblik over influenzasituationen 2 uger før de officielle kilder!

google-flu-trends

Den slags analyse kræver nogle værktøjer og processer, som det offentlige ikke besidder endnu, men potentialet er bestemt til at få øje på. Ikke mindst i samspillet mellem det offentlige og den private sektor, er der mulighed for at udnytte dette data. Men disse nye metoder rejser også nogle etiske problemstillinger, som kræver ny debat af datahåndtering og -sikkerhed. Facebook er allerede kommet i vælten for at overtræde persondataloven, og med flere nye tjenester der kan lagre personlig information, har vi med garanti ikke set den sidste kontrovers endnu.

Har du allerede erfaringer med lignende eller andre former for innovativ dataindsamling – gerne i Danmark, og gerne inden for det offentlige – så hører jeg gerne fra dig. På dette felt sætter kun fantasien grænser.

Rasmus Kolding

Antropologerne kommer #1: Metoder i aktion

Af Rasmus Kolding 11 marts 2009

Tit får jeg spørgsmålet: Hvad laver man så som antropolog? Det dukker ofte op i (sviger)familiesammenhænge, men også gamle gymnasiekammerater kigger lidt forvirret på mig, når jeg siger, at jeg læser antropologi. Og lad det være sagt, antropologer har historisk set ikke markedsført sig selv og deres kompetencer særlig effektivt i bredere kredse.

Derfor vil jeg her på MindBlog skrive en lille føljeton, der sætter fokus på antropologiske metoder og kompetencer. Antropologien er blevet – og bliver det stadigt – mystificeret i alt for høj grad, men faktisk er der ikke meget hokuspokus ved det. Første afsnit lægger blødt ud med antropologiske metoder i erhvervslivet.

Antropologiske metoder on a shoestring

På trods af antropologernes lidt ensomme status har årgangene, der læser faget på universiteterne vokset sig store, og efterhånden findes antropologerne i flere afkroge af private og offentlige organisationer, det være sig Microsoft eller Rigspolitiet. Antropologerne er nemlig på det sidste – måske af nød – blevet bedre til at sælge deres kompetencer til erhvervslivet.

Det er ikke mindst interessen for de antropologiske metoder, der er begyndt at slå igennem til flere sektorer. Antropologer er nemlig trænet i at undersøge problematikker inden for et mere eller mindre afgrænset felt, og det har flere organisationer kunne se værdien af.

Antropologer foretager ofte en nidkær indsamling af kvalitativt data – via fx interviews, observationer og deltagelse i aktiviteter – for at finde ud af, hvilke kulturelle og sociale forhold, der gør sig gældende inden for et bestemt område. Især kombinationen af deltagelse og observation er et særkende blandt antropologer, da den giver et indgående kendskab til den aktivitet man deltager i.

Xerox: Erhverslivets antropologiske pionerer

Et klassisk eksempel er Xerox, der producerer kopimaskiner i hele verden. I 80′erne ansatte de et hold antropologer til at observere deres reparatørers arbejdsforhold. Antropologerne og fandt ud af, at den løse snak over frokostbordene var et vigtigt sted hvor viden blev delt mellem de ansatte, og gode råd og tips blev givet videre.En gammel Xerox Alto

Det var altså ofte kollegaerne, der i sociale sammenhænge bidrog til løsning af problemer, og ikke tekniske manualer eller instruktioner. Resultatet blev, at reparatørerne blev udstyret med walkie-talkier, så deres kommunikationsmuligheder blev markant forbedret. Markant forbedret blev også deres effektivitet i deres arbejde.

Det er ikke sikkert at Xerox’s medarbejdere selv var opmærksomme på, hvor stor en indflydelse frokostpauser havde. Hvis man havde spurgt reparatørerne hvad der var vigtigt i deres arbejde, så havde de måske ikke troet, at man var interesseret i deres frokost. Det kom man ud over ved at bruge kombinationen af deltagelse og observation.

Next practice: Anthropology

Der vil helt sikkert komme flere antropologer til, ikke mindst i innovationskredse. Til sommer begynder elitekandidatuddannelsen Anthropology & People-Centered Business ved Københavns Universitet, som vil gøre studerende endnu bedre klædt på til at komme ud i offentlige og private virksomheder. Så fortvivl ikke næste gang du støder på en antropolog på arbejdet eller til familiejulefrokosten. Følg i stedet med på denne blog, hvor vi i de kommende måneder vil dykke yderligere ned i antropologien.