MindBlog English

brugercentreret innovation - antropologiske metoder - servicedesign - offentlig udvikling - kommunikation - idéudvikling - politikudvikling - tværoffentligt samarbejde

MindBloggere

  • Anette Væring
  • Bo Smith
  • Jakob Schjørring
  • Dorte Salskov-Iversen
  • Runa Sabroe
  • Johanne Mygind
  • Kit Lykketoft
  • Peter Loft
  • Rasmus Kolding
  • Nina Holm Vohnsen
  • Anne Dorthe Hermansen
  • Marie Herborg Krogh
  • Niels Hansen
  • Line Groes
  • Jesper Christiansen
  • Henrik Byager
  • Karen Boll
  • Liselotte Bauer Mols
  • Christian Bason
Niels Hansen
nhn@mind-lab.dk

Niels Hansen er projektleder i MindLab og uddannet cand.scient.adm med særligt fokus på organisatoriske dynamikker og styringen af den offentlige sektor. Ud over erfaringerne med at inddrage brugerne i politik og service udvikling, blogger Niels også om MindLabs udfordringer med at måle resultaterne af sine projekter, og hvordan man generelt kan måle på politik og service. Mød også Niels på LinkedIn.

Niels Hansen

Design af offentlige løsninger som et multiplayerspil

Af Niels Hansen 24 marts 2010

Lenovo gør det, Nokia gør det, hvorfor skulle Danmark ikke gøre det?¨

Flere virksomheder har set potentialet i at lade deres brugere være med til at designe nye produkter. Fordelene er åbenlyse - virksomhederne udvikler produkter der er en efterspørgsel efter.

At der er ulemper i en offentlig kontekst er lige så åbenlyst - aggregering af en række individuelle ønsker skaber ikke nødvendigvis en god offentlig service. I det offentlige er den enkelte ydelse eller service resultatet af en prioritering mellem en række ydelser inden for begrænsede ressourcer. Hvis vi gerne vil have en lav skat, kan vi ikke bruge lige så mange penge på børnehaverne - ellers skal vi i hvert fald spare på skolerne eller svømmehallerne.

Nokia har med sit Design by Community koncept gjort udviklingen af nye smatphones til et multiplayer spil. Nokia giver brugerne mulighed for, at de kan vælge forskellige indstillinger for den perfekte smartphone. Bliver brugeren for ivrig og ønsker urealistisk meget af deres smartphone, bliver de gjort opmærksom på dette.

design-by-community1

Nokia vil på baggrund af inputtene udvikle nye koncepter for smartphones. Koncepter der bygger på brugernes behov, men som stadig tager hensyn til de fysiske og teknologiske begrænsninger. Man lover altså ikke kunderne mere end man kan holde.

Er det her et mulig koncept for åben udvikling i det offentlige? Hvis man vil have borgernes hjælp til at udvikle offentlig service, kan det i hvert fald være en metode til at illustrere, at deres valg på et område har konsekvenser for hvad, der kan lade sig gøre på et andet.

Niels Hansen

Designtænkning giver løsninger der virker

Af Niels Hansen 11 februar 2010

I den forgangne uge har vi i MindLab været ude og teste fem idéer til, hvordan Arbejdstilsynet kan forbedre sin kommunikation med virksomhederne. Dette indlæg skal ikke handle om de fem løsninger, men om den værdi designprocesser kan give i policy- og serviceudvikling.

Idéerne havde vi forsøgt at formulere som konkrete produkter frem for abstrakte koncepter. Vores dygtige designpraktikant fik omsat idéerne til fysiske prototyper. Altså konkrete eksempler på, hvordan idéen kunne se ud, hvis den blev omsat til virkelighed. Herunder ses et eksempel på en af vores prototyper.

designtc3a6nkning-giver-lc3b8sninger-der-virker-2

Som det ses, er der ikke tale om avancerede produkter, men derimod skitser. Skitserne gav os mulighed for, at forklare tankerne bag idéen og give et billede af, hvordan idéen ville kunne fungere for virksomheden. Prototyperne blev på den måde omdrejningspunkt for at tale om konkrete situationer fra testvirksomehedernes dagligdag, og hvilken forskel den enkelte idé ville kunne gøre her – eller helt afkræfte forestillingen om, at den ville gøre en forskel.

designtc3a6nkning-giver-lc3b8sninger-der-virker-1

Vi kunne selvfølgelig have valgt, at fortælle om idéen og dens muligheder uden prototyperne. Men det ville helt sikkert have været sværere for testpersonerne at forstå. Jeg vil faktisk mene, at der er stor sandsynlighed for, at vil ville have snakket forbi hinanden. Udover at skærpe fokus i selve testen, var udarbejdelsen af prototyperne også med til at skærpe vores egen forståelse af idéerne. Vi blev nødt til at forholde os til konkrete udfordringer ved idéen og fik således allerede her frasorteret elementer, der ikke ville fungere.

Brugen af prototyper til at teste idéer har vist mig, hvordan designprocesser kan være med til at skabe offentlige løsninger af en højere kvalitet. Designtænkningen tvinger os til, at forholde os helt konkret til de løsninger vi udvikler. Sammen med brugerinvolveringen giver det et stærkt udgangspunkt for at skabe løsninger der har den ønskede effekt i virkeligheden.

Niels Hansen

Innovation gennem radiomontage

Af Niels Hansen 4 august 2009

Som jeg beskriver i et andet blogindlæg, har vi i MindLab snakket om, hvordan vi kan præsentere virkeligheden i en forholdsvis rå og direkte form. I et pilotprojekt, som MindLab har gennemført sammen med bl.a. Forbrugerstyrelsen, har vi haft mulighed for at afprøve en ny metode, hvor virkeligheden kan præsenteres for vores kolleger i en næsten rå, men stadig styret form. Metoden kalder vi radiomontage.

Forbrugerstyrelsen er projektledere på projektet, der skal se på, hvordan man kan hjælpe forbrugerne til at handle på måder, der skaber mere konkurrence blandt virksomhederne. De bad os hjælpe dem med at lave en kvalitativ undersøgelse, for at afdække forbrugernes barrierer for at handle konkurrencerigtigt.

Vi valgte at invitere journalisten Johanne Mygind ind, til at hjælpe os med at bruge radiomontagen som metode. Radiomontage er grundlæggende en sammenklippet, journalistisk historie. I vores tilfælde er montagen en sammenklippet fortælling, der er bygget op omkring aktantmodellen, om en forbrugers handel og den kontekst handlen foregår i.

innovation-gennem-radiomontage

Radiomontagen giver mulighed for at fortælle den historie, vi har hørt hos vores informanter. Den bliver fortalt med informantens egne ord og stemme, men pointerne bliver fremhævet og sat ind i en fortællemodel, der engagerer lytteren. Vores kolleger får på den måde adgang til de virkelige mennesker, med deres skæve vinkler og personlige pudsigheder. Samtidig har vi som facilitatorer mulighed for at fokuserer på de pointer, vi mener er centrale.

Metoden havde i høj grad den ønskede virkning. Projektgruppen blev under en workshop præsenteret for otte montager, produceret ud af de syv interview. Deltagerne blev med det samme engageret i de syv informanter. De forstod ikke bare handlingsforløbet, men i høj grad også informanternes baggrund og personlighed. De havde derfor let ved at leve sig ind i informanternes livsverden og se problematikken fra informanternes side. Det førte i første omgang til en god fælles analyse af informanternes barrierer for at handle konkurrencerigtigt. I anden omgang gav det en række kreative bud på, hvordan vi fra det offentlige kunne afhjælpe barriererne.

Metoden skabet på den måde det engagement, den empati og den energi, som vi havde håbet på. Det er dog interessant at overveje, hvilke krav metoden stiller til analysearbejdet. Hvordan sikres det, at man ikke bliver opslugt i den enkelte informants individuelle historie? Hvordan sikre vi en analyse der løfter blikket?

Et greb er naturligvis, at præsentere en virkelighed, der peger på nogle gennemgående pointer. Et andet greb er at sikre, at deltagerne i dele af processen ser på tværs af de enkelte informanter og evt. inddrager anden viden.

Vores forsøg med radiomontage var helt klart en succes. Vi vil derfor arbejde videre med metoden og undersøge, i hvilke sammenhænge radiomontage i særlig grad kan være anvendelig i innovationsprocesser.

Niels Hansen

Hvordan præsenterer vi virkeligheden så virkeligt som muligt

Af Niels Hansen 4 august 2009

I MindLab bruger vi meget energi på at inddrage og engagere vores kolleger i de projekter, vi deltager i. For det første er det vores kolleger der i sidste ende skal sikre, at projekternes resultater får effekt i virkeligheden. For det andet er vores kolleger eksperterne i politik- eller serviceudvikling på deres områder. Deres engagement og indlevelse er derfor afgørende.

Vi drøfter ofte, hvordan vi kan præsentere indsamlede data på en måde, så de skaber forståelse hos kollegerne. Vi skal åbne kollegernes øjne for brugernes konkrete muligheder og udfordringer, samt den kontekst brugerne er en del af. Dette gøres bedst ved at tage kollegerne med i felten og inddrage dem direkte i analysen. Vi forsøger derfor så ofte som muligt, at have vores kolleger med i dataindsamlingen, men der er desværre ikke al tid muligt.

Der findes en række metoder til at præsentere data, der kan være med til at skabe engagement og empati. En metode vi ofte bruger er personas. Personas giver mulighed for at præsentere arketyper der bygger på både kvalitative og kvantitative data. De er analytiske personer, og vores kolleger bliver derfor ikke præsenteret for de virkelige mennesker vi har interviewet.

Under et besøg i DR’s Programudvikling blev vi præsenteret for følgende illustration af forskellen på den glatte arketype og det kantede, virkelige menneske.

hvordan-prc3a6senterer-vi-virkeligheden-sa-virkeligt-som-muligt

Den runde figur symboliserer arketypen eller personaen. Den er en konstruktion af de egenskaber vi oplever som væsentlige i den givne sammenhæng. Vi giver den et navn og en begrænset livsverden, men den er stadig en poleret konstruktion.

Over for dette står vores virkelige menneske. Det virkelige menneske er ikke logisk opbygget. Der modsiger sig selv og har en række karakteristika, som ikke umiddelbart er interessant for vores problemstilling - eksempelvis ballonen. Men det der er netop disse skæve vinkler og kanter, der gør, at der er noget at gribe fat i. Heri ligger de detaljer, der gør dem levende og som kan tricke vores fantasi, så vi finder på helt nye løsninger.

Spørgsmålet bliver selvfølgelig, hvordan vi så kan præsentere vores kolleger for de virkelige mennesker i de tilfælde, hvor vi ikke kan have dem med i felten. Metoderne skal gengive en stor datamængde på en overskuelig måde. Den skal også lede vores kolleger frem mod en løsning af de problemstillinger der er i fokus. Vi har selv brugt radiomontage som et forsøg på at bearbejde virkeligheden, men stadig fastholde de virkelige mennesker. Denne metode kan man læse mere om her på bloggen.

Samtidig vil jeg pointere, at der naturligvis ikke er noget galt med brugen af personas. Formålet med personas er ikke at præsentere den virkelige virkelighed, men derimod at give et idealiseret billede, der bygge på grundige analyser.

Det er altså vigtigt at vælge den metode, der passer til den aktuelle problemstilling. Vi er derfor hele tiden på udkig efter spændende metoder og greb, der kan bruges i de situationer vi befinder os i - så ligger du inde med spændende metoder til at præsentere virkeligheden på, vil vi meget gerne høre om dem.