- Naturligvis ønske jeg, at blive overrasket og de allerbedste øjeblikke er da også når talerne fortæller om det uperfekte, det der gik galt og anekdoter der aldrig vil få plads ved side af de flotte billeder på deres site.
Hella Jongerius fortæller eksempelvis, at når hun arbejder for IKEA ikke bliver transporteret på businessclass, som en designstjerne, men derimod skal tage bus, medmindre hun altså selv betaler. Hun fortæller det med et glimt i øjet, for det hænger jo i det mindste godt sammen med deres designprincipper om pris. Hun gennemgår hvordan hun vedholdende holder fast i hendes design principper om det ikke perfekte og det overraskende element også når sikkerhed står øverst på ønskelisten, som det er tilfældet med interiør design til både KLM og FN-bygningen i NYC.
Det er ligeledes underholdende og tankevækkende, at høre den New York baserede grafiker Paula Scher fortælle, hvordan hendes logo til byens park the High Line, var det eneste de to entusiaster bag visionen om en park (på den forladte jernbane strækning over New Yorks gader) havde. Samt et brev fra en ukendt Mr. Michael Bloomberg. Et brev om, hvilke utrolige potentialer ideen åbnede op for. Men pludselig i 2002 var brevet ikke længere fra en ukendt, men derimod skrevet af New Yorks nyvalgte borgmester og sammen med logoet, blev det et afgørende afsæt til det, der i dag er en fantastisk park. Så selvom logoet kan ses alle steder i forbindelse med parken, gjorde hun en stor dyd ud af, at fortælle, at det er netværk og held, der skaber de store projekter, og at pænt brevpapir er meget godt, men i dette tilfælde også var vældig hurtigt designet.
Ballet blev åbnet med en velkomst ved initiativtager og grafiker Richard van der Leken og designer Manuel Toscano – i øvrigt begge talere under MindLabs design event ‘How public Design’ september 2011. Deres velkomst akkompagneres af én skæv lille film, om oppustelige figurer der vokser frem over ventilationen fra New York Subway. Filmen er én ud af en hel række korte filmklip fra nettet. Filmene kommer dryssende over de to dage og har en smittende effekt på hele salen – der frydes af de flere gange vældig gakkede film umiddelbart helt uden for kontekst. Men overraskende og uperfekte er en fællesnævner.
Under temaet ‘Connect with users’ præsenterede blandt andre MUF architects fra London. De har i mange år været kendt for netop at involvere brugerne og de havde et klart budskab nemlig, at design af byrum, hvis design i fælles byrum omhandler demokrati må inkludere forskelle og gerne historie. MUF præsenterde et projekt fra White Chapel, London hvor de netop har arbejdet udfra disse principper og havde succes med at inkludere mange forskelligerettede interesser i en park. Samme tilgang har de tyske arkitekter RaumLabour fra Berlin, som præsentrede hvordan de arbejder med interventioner med lokale eksperter (brugere) og derudfra skaber ‘desired objects’.
Under temaet Connect with cultures brændte særligt en historie igennem så hele salen tydeligvis blev begejstret. Gadekunstneren Stephan Doitschinoff, havde trukket stikket ud fra livet i diverse storbyer og flyttede i to år ud til en landsby, hvor han malede byens historie, en tidligere diamantmineby og deres religion. Samme genre arbejder den colombianske grafiker Esteban Ucros. Han har via sin blog Popular de lujo som en tribute til alle de gadekunstnere, som altid har malet deres egne skilte og vægge i restauranter uden egentligt at være krediterede for det. Det bliver de her.
Designet omkring seminaret var imponerende gennemført og det samme med fredag eftermiddags event. Her skulle en stak plakater med bogstaver fordeles blandt publikum og blive til næste års tema, som en kæmpe Jeopardy.
To dage og rigtig mange oplæg om ’what design can do’ – i en meget bred forstand.
Læs mere og se film fra dagene på What design can do her:



























































































































































































