English

Roskilde Festivalen arbejder for at udvikle en festival, der i langt højere grad inviterer publikum til at være aktive medskabere. Her er andet blogindlæg i serien om, hvordan kreative brancher arbejder med at inddrage deres brugere. Jeg har talt med Anders Danielsen, projektleder i udviklingsafdelingen på Roskilde Festivalen om dette arbejde og hans tanker omkring samproduktion.

Hvordan arbejder du med samproduktion / involvering af publikum?

1. Hvad er det mest interessante omkring at tænke publikum aktivt ind i arbejdet?
- Det er at skabe rammer, så publikum får større ejerskab og mere engagement. Vi vil gerne have vores publikum til, at blive mere medskabende, fordi vi gerne vil være et sted for det aktive og kreative engagement – som de forhåbentlig også kan tage med herfra.

2. Hvordan påvirker publikumsbidrag din rolle og jeres organisering?
 - Det udfordrer os, fordi vi er gode til at drifte, nu skal vi så også være gode til at skabe en proces, hvor publikum kan træde ind. Det er noget, vi tænker ind i alle sammenhænge. Eksempelvis har vi kriterier for, hvad der er gode kreative aktiviteter på festivalen. Det skal være sjovt, simpelt og synligt – det er så de kriterier, vi vælger ud fra. Aktiviteterne skaber rammer, hvor publikum kan interagere og gå på opdagelse. Det er det samme med vores projekter med humanitært fokus, her kan det være et møde med en hjemløs, frem for en kampagne. Det er først nu, vi virkelig ligger medskabelsen ud i stort format, i form af Dream City, hvor det er publikum, der sammen med hinanden, og med os bygger alt indhold og laver alle aktiviteter i et helt teltområde på festivalen. Noget andet helt nyt vi arbejder med, er Roskilde Labs  –  hvor publikum udvikler apps til festivalen i et forum, vi har skabt. Det gælder også vores arbejde med alle vores leverandører, som vi tænker på som samarbejdspartnere, vi mødes og finder fællesløsninger. Den del har vi stor erfaring med.

 3. Hvis du skulle samarbejde med en offentlig myndighed om  ‘samproduktion’, hvem skulle det da være og om hvad?
Københavns Kommune og Hamborg by om at skabe by laboratorier. Festivalen er under festival dagene Danmarks 5. største by med 120.000 deltagere, det indebærer jo infrastruktur med toiletter og mad m.v., og der udover kunne det være sjovt, at undersøge nye ‘by-materialer’ her. Jeg kunne godt tænke mig, at man I fremtiden vil tænke på Roskilde festivalen ikke kun som en rock-festival, men også en kæmpe expo-by festival.

 4. Hvad vil du ønske, det offentlige i Danmark skulle være kendt for? Kunne det være en brugerinvolverende / samproduktionsopgave?
Det er fint, hvis Danmark blev kendt for samproduktion, så længe det ikke bare er en spareøvelse. Dog en kæmpe sammensat opgave at forestille sig. Allerhelst så jeg Danmark som foregangsland for bæredygtige løsninger, sociale indsatser og en velfærdsstat, der hele tiden udviklede og inkludere samproduktion.

5. Og dine mest spændende links til ’samproduktion’ / brugerinvolvering i din branche?
Burning Man og Boom festivalen i Portugal, der begge har en ‘Tribe’-agtig tankegang, der indebærer, at der er særlige normer, de deler. Eksempelvis om at ‘ her smider vi ikke affald’ og flere andre rammer, bagsiden er jo, at det kan blive en festival for de indviede. Herfra ved vi at der eksempelvis mht. affald, er der gæster som netop synes, det er fedt med et frirum helt uden regler og ansvar.

Rethink Roskilde
Burningman.com – en årlig tilbagevendende kunstfestival i Nevada ørkenen.
Boomfestival.org – en biennale baseret kunst og musikfestival I Portugal.

Samproduktion er et relativt nyt begreb for MindLab, og vi er lige nu i fuld gang med at undersøge, hvilke muligheder det rummer for udviklingen af borger, og myndighedernes indbyrdes roller. Samproduktion betyder for os, at brugerne/borgerne i høj grad bidrager til at producere værdi, service m.v.

For at blive klogere på, hvad der sker i andre brancher, vil vi i den kommende tid undersøge steder i kulturverdenen, der arbejder med samproduktion - simpelthen for at blive inspireret. Vi starter nu en serie, hvor vi skriver om, hvordan andre brancher arbejder med at inddrage brugere eller andre ressourcer. Følg med her på bloggen.

Den første i rækken er kunstner Joachim Hamou, som af Cafe Teatret for to år siden blev inviteret til at bidrage til forestillingen ’Projekt Landbrug’. Han fik et rum på teatret, der i spilleperioden er omdannet til en bondegård og en pose penge. Nu kunne Joachim Hamou så komme med bud på temaet ’dansk landbrug’. Det gjorde han netop som et samproduktionsprojekt, ved at involvere eksperter og alle interesserede/publikum aktivt igennem workshop om dagen, som input til aftenens forestilling.

1. Hvad er det mest interessante ved, at tænke publikum aktivt ind i værket?
- Ud over det åbenlyse – at man opnår en autenticitet og et nærvær i værket samt en social dimension – så er det også demokratisk gymnastik. De store demokratiske institutioner forekommer i stigende grad uoverkommelige, og jeg oplever en stigende passivisering af samfundets engagement. Det kommer tydeligt til udtryk i form af occupy-bevægelsen, som jo har gode grunde til at eksistere, men som ganske enkelt mangler den fornødne stamina til virkelig at yde modstand til den degenererede kapital. Implementeringen af en aktivistisk strategi i værket gør det muligt, gennem en kunstnerisk proces, som i hvert fald rent æstetisk synes at være “fri”, at skabe platforme, som fremmer viden og dialog.

2. Hvordan påvirker publikums bidrag din rolle og jeres organisering?
- Hvis man skal skabe en reel dialog med publikum og et engagement fra deres side, mener jeg, at det er vigtigt at sørge for, at “værket” ikke er for totalitært og gennemtænkt. Der skal være plads til, at publikum kan påvirke dialogen. I modsætning til når statslige institutioner ønsker at inddrage borgerne og præsenterer dem for gennemarbejdede og færdige forslag, så mener jeg, at det er vigtigt, at de medvirkende/publikum/borgerne selv kan bidrage med noget. Men så skal man give dem tid og mulighed for det. Samtidig er det vigtigt, at man som projektansvarlig ikke helt mister mælet, for så er det jo kun de mest ressourcestærke og selvsikre, der kommer til orde. Jeg tror, at min rolle er at gøre det nemmere for flere at blive hørt og at organisere/katalogisere de erfaringer, der bliver produceret. 

3. Hvis du skulle samarbejde med en offentlig myndighed om ’samproduktion’, hvem skulle det da være og om hvad?
- jeg har gennem mit arbejde allerede haft en del samarbejde med offentlige myndigheder. Det har handlet om asylpolitik, da vi (mig, Morten Goll og Tone O. Nielsen) introducerede Trampolinhuset og visAvis. Vi havde en ret konfrontativ dialog, eftersom der her er tale om myndigheder, der ikke gør deres arbejde godt nok. Samtidig var det jo vigtigt at bevare myndighedernes tillid til os, så vi kunne fortsætte arbejdet. I øjeblikket er vi i dialog med Københavns kommune om integration og asylpolitik. Men det er et specifikt projekt, og hvert projekt har sine specifikke samarbejdspartnere. Det ligger mig ikke fjernt at arbejde med en statslig institution, uanset hvad det er for en. 

4. Hvad vil du ønske det offentlige i Danmark, skulle være kendt for? Kunne det være en brugerinvolverende/samproduktions opgave?
- jeg mener, at der i Danmark er en meget stærk tradition for dialog og involvering. Problemet er, at denne form i høj grad stadig opfattes som alternativ og æstetisk (i bred forstand). Jeg tror, at det offentlige i Danmark sagtens kunne blive betydeligt bedre på dette område. Især i betragtning af, hvor homogent Danmark jo er. Man kan sammenligne med Schweiz, som netop er kendt på dette område, på trods af at de har fire officielle sprog og mange forskellige kulturer. 

5. Dine mest spændende links til ’samproduktion’/brugerinvolvering i din branche?
- lidt provokerende, men det er et alt for bredt spørgsmål til, at man kan besvare det med et eller et par links. Desuden er openhagen et virkelig godt forum, der kombinerer en aktivistisk og en teoretisk debat, hvilket jeg mener, er meget vigtigt, eftersom man ellers blot vil gentage problemerne uden at dele erfaringer. Men også her har jeg naturligvis mange andre forslag.