MindBlog English

MindLab

brugercentreret innovation - antropologiske metoder - servicedesign - offentlig udvikling - kommunikation - idéudvikling - politikudvikling - tværoffentligt samarbejde

Anette Væring

Samproduktion # 3

Af 3 oktober 2012

NORD Architects har opnået stor anerkendelse for deres projekter, der bygger på en løbende dialog med en række involverede partere. Jeg har talt med Johannes Molander Pedersen arkitekt og partner i NORD Architects. Han giver her sit bud på det helt centrale, der skal til, for at lykkedes med samproduktion ud fra erfaringer, med de kritikere roste projekter Possible Greenland, den danske pavillon på Arkitekturbiennalen i Venedig og Center for Sundhed og Kræft i København.

1. Hvad er det mest interessante omkring samproduktion?
- Det interessante synes jeg er, hvis samproduktion indgår i første del af udviklingen af indholdet, sådan at, der etableres de rette præmisser og rammer, der danner resten af projektet. Op imod at man ofte som arkitekt kommer ind, når præmisserne er sat – og at det måske er de forkerte præmisser…

Jeg ser arkitektur og design, som en tilgang til at arbejde med indhold. Arkitekturen har evnen til at synliggøre viden fra andre domæner eksempelvis det sundhedsvidenskabelige felt, på andre måder end den branche normalt ville gøre. Viden bliver gjort håndgribeligt. Samproduktion handler vel dybest set om, at kvalificere alle parteres viden.

2. Hvordan påvirker samproduktion din rolle og jeres organisering?
- Interessant diskussion. Vi arbejder ret procesorienteret med en åben designproces. Dermed bliver vores rolle også at facilitere fællesskabsarbejdet. I den forbindelse bliver vi ofte spurgt: hvad er nu jeres rolle? Hvad er jeres faglighed? Overgiver I ikke forfatterskabet? Og bliver arkitektur baseret på brugerne ikke konsensus arkitektur eller gråmasse design? Men vi kan sagtens omforme viden fra samproduktion med vores faglighed. 

Vores syn på os selv som arkitekter og vores arkitektur er netop ikke, at vi betragter vores arbejde som værker, men som form skabt ud fra opnået viden om indhold. Dermed får jeg også mulighed for, at udfordre andres domæner eksempelvis under et projekt om skoler, hvor vi diskuterede de grundlæggende præmisser for undervisning med mange forskellige partere.

Projektet omkring Center for Sundhed og Kræft bygger på et ændret syn på, hvad rehabilitering betyder for den enkelte patient og samfundsøkonomisk. Det er bevist, at det på alle måder er en god idé, at få folk raske hurtigere. Nu er der rundvisninger flere gange om ugen fra folk i hele verden, der gerne vil opleve stedet, der netop er opstået i en tæt brugerinvolverende proces. Og vi har fortsat en løbende kontakt, nu hvor stedet har været åben et år. Det stærke ved dette projekt var, at programmet fra start inviterede til at komme i dialog med potentielle brugere, det var en del af programmet. Eksempelvis var ’hjemlig atmosfære’ meget centralt for brugerne, det gav vi en form, så når man træder ind, mødes man af et spisebord, ikke en skranke. Når det er sagt, står brugernes behov jo aldrig alene, sideløbende i udviklingsprocessen, så vi meget på evidens baseret design.

3.  Hvis du skulle samarbejde med en offentlig myndighed om ’samproduktion’, hvem skulle det da være og om hvad? 
Vi er enormt interesserede i velfærdsdebatten – særligt i institutionsdomænet. Institutioner, der placerer sig imellem domæner. De services det offentlige er forpligtede til at give så som oplysning, undervisning og sundhed. Rammerne sættes centralt, men udmøntes i kommunerne. Hvordan kan rammerne imødekomme de forskellige, der er for at drive en folkeskole her i København, hvor ét er muligt og i Vestjylland, hvor en helt anden virkelighed udspilles, her skal en skole måske også være et bibliotek eller posthus. Det er spændende, at se på mulige hybrider imellem domæner. Desuden så jeg gerne, at man satte fokus på, hvordan man kan reformere velfærdsydelserne. Der ligger et enormt potentiale i at institutionalisere inden for områder, som i dag ikke er løftet, fx inden for sundhedsmæssig forebyggelse eller vidensudvikling, det kunne jeg godt tænke mig at være med til.

 4. Hvad vil du ønske det offentlige i Danmark skulle være kendt for? Kunne det være en brugerinvolverende/samproduktions opgave?
Det offentlige skal være kendt for indholdsudvikling, hvilket kræver en strukturel ændring. De sande hindringer i opbygning af læring og indhold ligger i, at strukturen står i vejen for, at læring kan fortsætte i gennem større projekter, fordi forskellige strukturer står i vejen for hinanden. Eksempelvis er udbudsreglerne enormt begrænsende.

 5. Og dine mest spændende links til samproduktion i din branche? 
Nyt udviklingsprojekt, som skal forsøge, at øge innovationen inden for byggeriet ved at inddrage mange aktører: Innosite
Ellers er der jo hele blogverdenen inden for arkitektur. Dem besøger vi jævnligt, for der er en stor udveksling inden for miljøet. Der er en del kontorer, der arbejder mere aktivistisk med inddragelse af flere samproducenter i deres praksis bl.a.
Futurefarmers.
Et projekt, som vi selv har været med til, at udvikle for Københavns Kommune er www.by-x.dk, det inddrager børn og unge i den konkrete byudvikling i København.

 Se mere om NORD arkitekternes arbejde på nordarchitects.dk.

Du kan også se det omtalte Center for Sundhed og Kræft på udstillingen ’New Nordic – Arkitektur & Identitet’ på Louisiana frem til den 4.november 2012.

Foto: Center for Sundhed og Kræft åbnede i 2011, og er et eksempel på, hvordan NORD Architects arbejder med samproduktion. Fotograf: Adam Mørk

Kommentar RSS

Skriv en kommentar