MindBlog English

MindLab

brugercentreret innovation - antropologiske metoder - servicedesign - offentlig udvikling - kommunikation - idéudvikling - politikudvikling - tværoffentligt samarbejde

Søren Eikers

Tværoffentlig innovation – Giv dine samarbejdspartnere succes

Af 21 september 2012

Otte ud af ti tværoffentlige innovationsprojekter, der går galt, skyldes manglende forståelse for hinandens mål, siger en undersøgelse lavet af MindLab og Skatteministeriet. Fundamentet til et succesfuldt tværoffentligt innovationsprojekt lægges ved, at parterne fra starten forstår og anerkender hinandens mål – både i projektet og i baglandet hos de deltagende parter. Her er en analyse af jeres bundlinjer et rigtig godt værktøj til, at få taget den dialog og skabt gennemsigtighed.

Innovation på tværs af afdelinger, organisationer eller ministerier er hamrende svært. Det er ikke uden grund, at der i den offentlige sektor sættes rigtig mange ideer og projekter i verden, som desværre ikke bliver implementeret. Potentiel innovation bliver i stedet til demotivation. I den offentlige sektor er der ellers bred enighed om, at det virkelige potentiale for innovation med høj effekt ligger i nytænkning på tværs af organisatoriske skillelinjer og siloer. Mange offentlige ansatte har med stort engagement og energi fostret ideer, som de tror på, vil gøre en forskel på tværs af den offentlige sektor; men har måttet sande, at der bare ikke rigtigt skete noget, når parterne skal fra ord og analyser til konkret handling.

Men hvad er det for et usynligt monster, som suger al fremdrift og energi ud af disse gode intentioner, hvorefter de lider den stille død i glemsel?

Forstå dine partneres bundlinje 
Et brugbart værktøj til at kunne forstå, hvilke forskellige mål innovationspartnerne har, er de fire bundlinjer. Værktøjet viser, hvilke forskellige former for succes offentlige organisationer kan fokusere på.

De fire bundlinjer skal forstås sådan:

Administrativ innovation: Bedre ressourceudnyttelse. Mere for de samme ressourcer eller færre ressourcer til det samme internt i en enhed. Det er en dagsorden, som rigtig mange offentlige institutioner fokuserer på i dag. 

Service innovation: Forbedring af serviceoplevelsen for den enkelte borger eller virksomhed i mødet med det offentlige. I praksis kan det være en ny digital selvbetjeningsløsning eller en ny service, som opleves som en forbedring.   

Policy innovation: Påvirkning af borgere og virksomheders adfærd i den retning, som politikkerne ønsker. Her er ikke fokus på den enkelte borger eller virksomhed, men på de samlede effekter.

 

Demokratisk innovation: Gennemsigtighed og retssikkerhed i den offentlige forvaltning samt empowerment af borgerne. Her er fokus at udvikle gode demokratiske ”borgere”, som forstår og accepterer den offentlige forvaltning og politik. 

Brug bundlinjerne som dialogværktøj – fra starten!
Ideelt set, skal innovation i det offentlige altid føre til fremgang på alle fire bundlinjer. I praksis gør den skarpe opgavefordeling inden for den offentlige sektor, at bundlinjerne prioriteres vidt forskelligt fra organisation til organisation og selv internt fra afdeling til afdeling. Da det samtidig er de færreste offentlige organisationer, der bevidst prioriterer deres mål efter de fire bundlinjer, og mange i højere grad bliver målt på outputmål, som antal gennemførte kontroller, bør man derfor som projektleder bruge god tid på at identificere, hvilke mål samarbejdspartnerne skal leve op til.

En øvelse kan være, at lade hver partner fordele 100 point ud over de fire bundlinjer, hvorefter de præsenterer mål og prioriteringer mellem de fire bundlinjer for de andre innovationspartnere. Da organisationer i den offentlige sektor er styret efter forskellige performance-indikatorer og målbare succeskriterier, kan projektlederen ikke tage for givet, at innovationspartnerne kan formulere deres mål præcist. Så et godt sted at starte er at finde ud af, ”hvilke tal og mål bliver innovationspartnerne vurderet på?”. Med en fælles forståelse af hinandens bundlinjer er det lettere at arbejde mod en fælles innovationsløsning, hvor alle parter kan komme i mål på det, som de bliver målt på.  

Forelskelse i egen løsning giver dårlig innovation – hold designet åbent
Ganske ofte sker det, at en idé kun bliver modnet hos den (ene) part i samarbejdet, hvor det giver et markant fremskridt på en eller flere bundlinjer, og først derefter inviteres andre partnere med i det ”nye” tværoffentlige innovationsprojekt. Løsningen er allerede designet, den skal nu blot implementeres. Ofte glemmer initiativtageren, at hvis den pågældende idé bliver gennemført, så vil de inviterede innovationspartnere med stor sandsynlighed se tilbagegang på deres egne bundlinjer! Hvis tværoffentlig innovation skal have en realistisk chance for at blive implementeret, så skal den designes på en sådan måde, at alle parter går frem på de bundlinjer, der er vigtige for dem. Det kan lyde banalt, men vores interview af en række tværoffentlige projektledere og -deltagere viser, at det klart er den største årsag til mislykket innovation.

Så hvis du sidder som projektleder for et tværoffentligt projekt, og synes, dine partnere slet ikke kan se lyset i den innovationsløsning, som projektet har på tegnebrættet i øjeblikket, er grunden måske, at der er et rigtigt dårligt match imellem den løsning, som er på bordet, og det som de bliver målt på i egen organisation. Og har du et godt argument for, hvorfor de skal gå tilbage på deres bundlinjer for, at du kan gå frem på dine? Så væk med silotænkningen og frem med de gode og helhedstænkte løsninger.

Kommentar RSS

Skriv en kommentar