Roskilde Festivalen arbejder for at udvikle en festival, der i langt højere grad inviterer publikum til at være aktive medskabere. Her er andet blogindlæg i serien om, hvordan kreative brancher arbejder med at inddrage deres brugere. Jeg har talt med Anders Danielsen, projektleder i udviklingsafdelingen på Roskilde Festivalen om dette arbejde og hans tanker omkring samproduktion.
Hvordan arbejder du med samproduktion / involvering af publikum?
1. Hvad er det mest interessante omkring at tænke publikum aktivt ind i arbejdet?
- Det er at skabe rammer, så publikum får større ejerskab og mere engagement. Vi vil gerne have vores publikum til, at blive mere medskabende, fordi vi gerne vil være et sted for det aktive og kreative engagement – som de forhåbentlig også kan tage med herfra.
2. Hvordan påvirker publikumsbidrag din rolle og jeres organisering?
- Det udfordrer os, fordi vi er gode til at drifte, nu skal vi så også være gode til at skabe en proces, hvor publikum kan træde ind. Det er noget, vi tænker ind i alle sammenhænge. Eksempelvis har vi kriterier for, hvad der er gode kreative aktiviteter på festivalen. Det skal være sjovt, simpelt og synligt – det er så de kriterier, vi vælger ud fra. Aktiviteterne skaber rammer, hvor publikum kan interagere og gå på opdagelse. Det er det samme med vores projekter med humanitært fokus, her kan det være et møde med en hjemløs, frem for en kampagne. Det er først nu, vi virkelig ligger medskabelsen ud i stort format, i form af Dream City, hvor det er publikum, der sammen med hinanden, og med os bygger alt indhold og laver alle aktiviteter i et helt teltområde på festivalen. Noget andet helt nyt vi arbejder med, er Roskilde Labs – hvor publikum udvikler apps til festivalen i et forum, vi har skabt. Det gælder også vores arbejde med alle vores leverandører, som vi tænker på som samarbejdspartnere, vi mødes og finder fællesløsninger. Den del har vi stor erfaring med.
3. Hvis du skulle samarbejde med en offentlig myndighed om ‘samproduktion’, hvem skulle det da være og om hvad?
Københavns Kommune og Hamborg by om at skabe by laboratorier. Festivalen er under festival dagene Danmarks 5. største by med 120.000 deltagere, det indebærer jo infrastruktur med toiletter og mad m.v., og der udover kunne det være sjovt, at undersøge nye ‘by-materialer’ her. Jeg kunne godt tænke mig, at man I fremtiden vil tænke på Roskilde festivalen ikke kun som en rock-festival, men også en kæmpe expo-by festival.
4. Hvad vil du ønske, det offentlige i Danmark skulle være kendt for? Kunne det være en brugerinvolverende / samproduktionsopgave?
Det er fint, hvis Danmark blev kendt for samproduktion, så længe det ikke bare er en spareøvelse. Dog en kæmpe sammensat opgave at forestille sig. Allerhelst så jeg Danmark som foregangsland for bæredygtige løsninger, sociale indsatser og en velfærdsstat, der hele tiden udviklede og inkludere samproduktion.
5. Og dine mest spændende links til ’samproduktion’ / brugerinvolvering i din branche?
Burning Man og Boom festivalen i Portugal, der begge har en ‘Tribe’-agtig tankegang, der indebærer, at der er særlige normer, de deler. Eksempelvis om at ‘ her smider vi ikke affald’ og flere andre rammer, bagsiden er jo, at det kan blive en festival for de indviede. Herfra ved vi at der eksempelvis mht. affald, er der gæster som netop synes, det er fedt med et frirum helt uden regler og ansvar.
Rethink Roskilde
Burningman.com – en årlig tilbagevendende kunstfestival i Nevada ørkenen.
Boomfestival.org – en biennale baseret kunst og musikfestival I Portugal.
