EU Kommissionen bad i foråret 2011 i alt 14 designeksperter om at komme med anbefalinger til, hvordan design kan drive innovation og vækst i Europa. MindLab deltog i panelet.
Men kan man udvikle designpolitik uden at involvere en bredere kreds af brugere og interessenter? Og bør man ikke anvende nye metoder til “co-design” i sådan en øvelse? Eksperterne, som tilsammen udgør European Design Leadership Board, inviterede derfor en udvalgt kreds på 65 personer til at udvikle policyforslag sammen med dem. Aalto Universitet er sekretariat for ekspertgruppen og designede sammen med MindLab workshoppen.
På baggrund af workshoppen udarbejder ekspertgruppen nu en endelig rapport med anbefalinger til EU Kommissær Tajani, som er ansvarlig for europæisk erhvervspolitik. Kommissæren modtager rapporten ved en ceremoni i Bruxelles sidst i juni.
Her kan du se stemningsbilleder fra workshoppen af Anette Væring, MindLab.


















