Peter Lofts indlæg her på bloggen sluttede med følgende ord: “Færre ressourcer, offentlige besparelser og befolkningens forventninger om fortsat øget service kræver helt andre måder at løse opgaven på”.
Helt enig – men hvordan?
Traditionelt mødes budgetpres med grønthøstermetoder – vi skærer lidt hist og lidt her, og så klarer vi skærene indtil næste besparelsesrunde. Innovation bliver det sjældent til, men måske skal der et virkeligt stort budgetpres til for at skabe reel innovation?
Dette blogindlæg handler om, hvordan vi kan tilføre ilt til offentlige innovation.
For det første tror jeg, der ligger meget kreativitet og viden gemt hos medarbejderne i den offentlige sektor. Viden og kreativitet, som i dag slet ikke i tilstrækkelig grad aktiveres og bringes i spil med henblik på en mere effektiv opgavevaretagelse.
Eksempel: Jeg blev helt opløftet forleden, da jeg læste i min morgenavis, at Ringkøbing Skjern Kommune havde gjort noget så simpelt som at bede medarbejderne om at brainstorme om spareideer. “De ansatte havde 1.800 ideer til en billigere kommune” – sådan lød overskriften på artiklen. Og kommunaldirektøren jublede: “Det er helt fantastisk. Der er helt sikkert ting, vi ikke har tænkt på” udtaler han til avisen.
Ligeledes hørte jeg i P1 (som heldigvis stadig eksisterer) om en såkaldt udkantskommune, som skulle finde besparelser på bl.a. skoleområdet. Sædvanen tro havde kommunalbestyrelsen besluttet at nedlægge et par af kommunens landsbyskoler. Reaktionen fra lærere og forældre var ikke – sædvanen tro – at oprette en privatskole, men at spørge kommunalbestyrelsen, hvor mange penge, der skulle spares. Herefter fandt de i fællesskab på nye løsninger, bl.a. accepterede lærerne et par ekstra “konfrontationstimer” (gad vide om fagforeningen blev spurgt), og skolen kunne bevares og budgetterne overholdes.
Og her for et par uger siden lancerede Region Syddanmark en ide- og projektbørs for regionens 26.000 medarbejdere. Ideerne følges og vurderes af et innovationspanel og målet er at blive inspireret til “at gøre tingene på en bedre måde, der kan spare borgerne og dem selv for unødig tid og arbejde”, udtalte regionsrådsformanden Carl Holst.
Ovenstående viser, at der er en vis interesse for at bringe medarbejdernes indsigt og kreativitet i spil, så kan der skabes nye og bedre løsninger end ved traditionelle top-down grønthøsterbesparelser. Og det bliver spændende at se, om der virkelig er innovationspotentiale i mere systematisk at inddrage medarbejdernes ideer i udviklingen af den offentlige service – eller om inddragelsen kun viser sig at være en halvdesperat krampetrækning i en akut spareøvelse.
Man kan ikke tale offentlig innovation uden at tale digitalisering. Den offentlige sektor skal nemlig i langt højere grad gøre borgere og virksomheder til deres egne sagsbehandlere via nye digitale selvbetjeningsløsninger.
Der er for lang tid siden taget hul på digitale selvbetjeningsløsninger, men alt for ofte ser vi IT løsninger, som blot reducerer tidsforbruget ved enkelte delprocesser i sagsbehandlingen. Visse myndigheder har fx “sat strøm til en blanket eller to”, men i back office sidder der fortsat personer og taster oplysninger ind i forskellige systemer.
Det perspektivrige ligger i at sætte strøm til hele sagsbehandlingsprocessen – at udvikle “End to End” sagsbehandlingsløsninger, som mere eller mindre automatiserer sagsbehandlingen. Her kan der nemlig høstes seriøse effektivitetsgevinster. Og mere tilfredse borgere, hvis logikken er den samme, som da bankerne indførte selvbetjening via netbanker.
En vision som SKAT er forholdsvis langt med. Den automatiske selvangivelse er jo næsten en realitet i dag. SKAT har fortrykt alle oplysninger på selvangivelsen, borgeren godkender og vupti eventuel overskydende skat indsættes på Nemkonto. Og når den digitale tinglysning kommer oven vande, bliver det forhåbentlig også et godt eksempel på automatisk sagsbehandling.
Dertil kommer, at der med den seneste kommuneaftale er kommet fokus på objektiv sagsbehandling, dvs. den sagsbehandling hvor myndigheden ikke skal foretage et forvaltningsretligt skøn. Digitalisering af den form for sagsbehandling kan kun gå for langsomt.
Min egen erfaring for brugerdrevet innovation inden for udvikling af IT systemer, har gang på gang været, at der virkelig kan komme ny kollektiv indsigt på bordet, hvis medarbejdere og ledere samles om bordet og lader “våbnene blive i våbenhuset”. Alt nyt kan jo skydes ned med regler, procedurer, eksisterende systemer, traditioner etc., men hvis ideerne skabes i en proces baseret på kollektiv intelligens, går alle fra mødet og mener, at det var dem som fik den geniale nye ide, og dermed vil de kæmpe for forandringen.
Digital innovation støder dog ofte på barrierer fx datatilsyn eller andet, som det kræver politisk velvilje at komme over. Tag det dagsaktuelle emne: huske sms’er fra hospitalerne til patienter med en operationstid. Datatilsynet underkender måske ordningen på trods af, at hospitalerne kan spare mange millioner, for tænk hvis en forkert person fik fat i sms’en (- som om nogen frivilligt ville møde op og lade sig operere for brok ). I dette tilfælde har Sundhedsministeren heldigvis lovet en lovændring i fald ordningen underkendes af tilsynet.
Lad os håbe, at det aktuelle og fremtidige budgetpres kan bruges intelligent til reel offentlig innovation. Gerne via inddragelse af medarbejdernes faglige indsigt og kreativitet og via digitalisering af sagsbehandlingen så borgere og virksomheder kan betjene sig selv via nettet. Det “turbo net” som det tidligere bestyrelsesmedlem i MindLab Charlotte Sahl Madsen – nu videnskabsminister – netop har annonceret bør udbredes til alle danskere. Go start!
Jakob Harder kl. 00.28 6/08/2010
Jeg er enig med Anne Dorthe Hermansens syn på innovationsbehovet. Og ud fra et par rent personlige anledninger henover sommeren kan jeg tilføje, at den digitale tinglysning fungerer ganske upåklageligt.
Men den slags “mastodont-løsninger” er naturligvis ikke nok. Derfor er det helt korrekt, når der efterlyses større innovationskraft fra dem der kender til opgaverne.
Med min baggrund i arbejdet med digitalisering af den kommunale sektor giver det imidlertid også anledning til et par bemærkninger.
Først om regel-bøvlet. Det er korrekt, at det er et problem. Og det er stort. Men reglerne bliver ikke ændret, hvis ikke de udfordres. Hver gang vi støder på udsagnet om, at den gode idé ikke kan lade sig gøre pga reglerne – persondatalov, forvaltningslov eller lokale regler. Så er det vores alle sammens pligt at udfordre de regler. Og at eskalere til højere sted, hvis det ikke hjælper. Det kan vi gøre mere af, hvad enten vi støder på problemerne som myndigheder, leverandører eller borgere.
Min anden kommentar går på det med selvbetjeningsløsningerne. Min påstand er, at det største problem ikke er om de sætter strøm til hele processen eller om det er 50 eller måske endda kun 25%. Det største problem er, at når der ses bort fra enkelte succesfulde undtagelser, så bruges de digitale løsninger alt for lidt. Der er ingen fidus i, at spare 100% af opgaven gennem digitalisering, hvis det kun er 10% af borgerne, der betjener sig digitalt.
Det helt store innovationsbehov knytter sig derfor til at få borgerne til at benytte de muligheder der er for at betjene sig selv. Det kræver naturligvis bedre løsninger. Men det kræver også politiske beslutninger. Og en hel masse idéer til små eller store, kreative eller simple, dyre eller billige måder at flytte eller presse borgerne over på de digitale kanaler.
Anne Dorthe Hermansens kl. 13.04 16/08/2010
What´s in it for me…….
Jeg er helt enig i Jacob Harders kommentar om at det offentlige ikke blot skal stille selvbetjeningsløsninger til rådighed, men at det også handler om at få borgerne til at bruge disse løsninger. Min erfaring er at vi bruger de løsninger som vi ser en fordel i at bruge. Vi sparer tid, behøver ikke fysisk at møde op, får hurtigere penge tilbage i skat, får flere valgmuligheder eller andre fordele. Det kræver at selvbetjeningsløsningerne designes udfra ”what´s in it for me” tankegangen. Og her er det vigtigt at inddrage brugerne.
Ligeledes er det vigtigt at inddrage helt andre kompetencer end ”de sædvanlige”. For nylig slog direktøren for Danish Design Association Gitte Just til lyd for at indtænke designbranchens kompetencer når det offentlige skal finde besparelser via bla. selvbetjeningsløsninger. Læs hele Gitte Just´s indlæg i Børsen her .
Steen Koldsø kl. 16.24 16/08/2010
Tak for de gode indlæg af Anne Dorthe og Jacob.
Der måske kun 10% af borgerne, der betjener sig digitalt i dag, men det tal er voksende, de unge i dag bruger jo stort set kun nettet.
What´s in it for me……det handler om inddragelse om at lytte og tage borgerne alvorligt, har de været med i processen med at give og udvikle ideerne, og ved de hvad der blev af deres ideer skal de nok komme med.
Der må være et kæmpe potentiale, i at kunne sætte den viden kapital (de kerne kompetencer) der boer i en kommune i spil, på en enkel og let måde, og få konstruktive idéer og forslag til udvikling af kommunen på alle områder.
Til fordel for kommunens borgere, borger grupper, virksomhederne, kommunens ansatte og politikerne.
Web baserede systemer findes allerede i dag og bruges i nogle af de store virksomheder med tusindvis af medarbejdere globalt, det hedder Idea og Innovation Management. Det er enkelt, billigt og nemt at komme i gang med. Så det er let at bring den kollektive intelligens i spil – og sæt strøm til. Vi har leveret sådanne løsninger til store virksomheder.
Det må være mere attraktivt at bo i en kommune som udvikler sig, hvor borgerne selv kan være med i processen, hvor man får mere for skatte pengene.
Findes der en link til Region Syddanmarks ide- og projektbørs?
Anne Dorthe Hermansen kl. 11.45 19/08/2010
Steen efterlyser link til Syddanmarks ide og projektbørs: det kommer her:-)http://www.invia.nu/
Steen Koldsø kl. 14.17 26/08/2010
Tak for linket Anne Dorthe
Jeg er dog ikke videre imponeret at sidens kvalitet og design.
Det er på den ene siden et rigtigt godt tiltag for Region Syddanmark. En god måde at inddrage den kollektive inteligens, noget som jeg også har været fortaler og været i dialog med flere forskellige i det offentlige om.
På den anden side er det beskæmende at bruge så mange offentlige midler som 9 mill DKK (fra DK og EU) når der finds private firmaer som er eksperter på området og som lever af at sælge sådane løsninger.
Vi kunne have sat en bedre løsning op, på meget kortere tid og til en meget laver pris. For de 9 mill kr. kunne vi have holdt en sådan løsning i luften de næste 30 år!!!
Men det har sikkert været både sjovt og spændende at udvikle sitet…
Uffe Thorup Thomsen kl. 12.45 7/09/2010
Tak for interessen, Steen
Det er jo dejligt, at der er nogen der interesserer sig for det vi laver.
Vi har brugt et privat firma til opgaven, og har været rigtig godt tilfredse, med både samarbejdet og den nuværende løsning og har fået det for væsentligt mindre end 9 mio. kr. -uanset hvor det tal så kommer fra.
Det nuværende invia.nu er vores version 1.0, hvor man kan komme med ideer, og få sparring og rådgivning på dem, blive koblet op til en sygehusafdeling der vil teste dem, få ideen afprøvet som pilotprojket, samt ikke mindst få sin egen ide udsat for andre brugeres gode ideer og input.
I løbet af efteråret samler vi input ind fra brugerne til hvordan vi kan gøre det bedre(tager vores egen medicin). Så hvis du har nogle konkrete forslag til hvordan vi og sitet kan blive endnu bedre, er du meget velkommen til enten at sende dem til mig, eller hvis du vil være lidt mere “web 2.0″, så skrive det ind på http://www.invia.nu under den ide der hedder “Invia 2.0 – næste skridt”.