21:14 Velkommen til telefonsvareren. Venligst indtal en besked efter bibtonen: Hello Nina det er Anette, jeg har nu læst din artikel om forskning og begær. Særlig slutningen med den omvendte nyhedstrekant begejstrede mig. Du skulle måske alligevel have lyttet til ham konsulenten, der sagde, at I skulle lære, at skrive det vigtigste i starten for ingen læser noget til ende. Jeg blev inspireret af, din skrivende begejstring. Tænkte haps! Du har en evne til kritisk, at vende tingene på hovedet, det er lige dig, jeg må tale med… Ser du, jeg er MindLabs blogansvarlig denne uge, du ved, hvad det indebærer; at skrive et indlæg for at skabe aktivitet, og besvare eventuelle kommentarer til blogindlæg, men dem er der nu ikke så mange af… Biiiiib. Okay så jeg må skrive dette indlæg uden, at bygge det op om et interview om blog ideen med skarpe Nina, (en af MindLabs phd-studerende).
Det burde være ligetil at skrive, for blogafgrænsningen er defineret og mailet rundt: ‘Hvad blogger vi om? – ‘Emnemæssigt vil der blogges om alt inden for MindLabs interesseområde, der vurderes at have relevans for andre’, hvilket blandt andet rummer designmetoder, vi har brugt til brugerinddragelse – hvad virker og hvorfor eller MindLabs erfaringer/viden om feltet nationalt og internationalt. Det går altså ikke at skrive en filmanmeldelse her. Så måske metoder da. Jeg vil eksempelvis meget gerne dele, at vi netop har haft besøg af Johanne Mygind, journalist ved Information og forfatter til bogen Opdrift, der netop er udkommet. Hun lærte os om radiomontager. Om aktant modellen, som vi altid som udgangspunkt kan gå ud fra og måske derved skrue noget medrivende sammen. Vi hørte om, hvordan lyd modsat billeder ikke får os til at dømme nogen ud fra, hvordan de ser ud, men måske lytter åbent til det, de siger. Hvilket jo kan være meget afgørende for vores arbejde, vi formidler borgerinput fra meget forskellige borgere – og naturligvis er alle input lige ligeværdige. Der er sikkert skrevet en masse om dette. Men vi kom nu frem til, at øjnene er den største dommer i et kort interview, som oftest er det format, vi formidler videre i en beslutningsproces, end ørene er. Giver det mening?
Metodeformidling og så igen, vi har også en regel i MindLab om, at være stenen i kontortøflen – stille spørgsmål ved selvfølgeligheder. Så er det okay, at jeg bare uden videre skriver om en metode? Fordi noget virkede i et projekt, giver det jo ikke den samme værdi i et andet projekt… Via Google Analytics har vores kvikke student Rasmus Kolding fået oplyst følgende, efter 2 uger og 2 dage i luften, havde bloggen fået 550 besøg, herunder 360 unikke besøgende. Kuriose fakta lyder blandt andet på: 30 % kommer ind via www.mind-lab.dk, næsten halvdelen skriver bare adressen direkte i deres browser eller bruger “favoritter”. BMnet, google, og LinkedIn forfølger med hhv. 7, 6 og 5 %. 55 spamkommentarer fanget af vores filter. Men hvordan de besøgende lyder, eller hvad de forventer, ved vi ikke. Måske det kunne være medrivende at vide, hvem ved?
Hvis nogen har læst dette til ende, udover Christian Bason, der som ansvarshavende læser og godkender alle indlæg. Så vil jeg gerne undlade at opfordre til at kommentere, det er jo prædefineret i bloggens natur. Men måske i stedet opfordre til at høre en kollega, om de har tænkt på, at hvis de bruger to timer om dagen, på eksempelvis blogs, facebook, tv – det kunne også være på forskning og begær – lige meget, hvad det nu er – så bliver to timer om dagen samlet set til en måned om året. 22:24.
